Du er her

Lån bøger på biblioteket

For at låne bøger på biblioteket, skal du først møde op på et bibliotek og melde dig ind, eller oprette dig digitalt med NemID.

Det skal du tage med for at registrere dig på biblioteket:

  • Sygesikringsbevis(sundhedskort)
  • Legitimation med billede

Har du ikke lånt på biblioteket i to år, bliver du slettet af låner-registeret. Det betyder, at du skal melde dig ind på ny, hvis du igen ønsker at låne. 

Opret dig som låner med NemID

  • Du kan selv oprette dig med NemID. Det eneste du skal gøre er at logge ind med dit NemID og skrive dit CPR-nummer, mail og vælge en pinkode, så sender vi en mail til dig når du er oprettet som låner. Der vil typisk gå 1-2 arbejdsdage. Her opretter du dig.

Børn der skal låne bøger

Hvis du er under 18 år, skal dine forældre underskrive indmeldelses-blanketten.

I kan printe og udfylde indmeldelses-blanketten for børn hjemmefra.
 

Andre der skal låne bøger

Værnepligtige og personer der midlertidigt bor i Danmark skal vise enten:

  • Pas
  • Kørekort af kreditkort-typen. Hvis du viser et folde-kørekort, skal du samtidig vise original navne-/dåbsattest
  • Diplomatkort
  • Militærkort eller
  • White card.

For firmaer og institutioner gælder særlige regler. Spørg på biblioteket.
 
Du kan printe og udfylde indmeldelses-blanketten for firmaer og institutioner hjemmefra.

Beskeder fra biblioteket

Biblioteket sender så vidt muligt beskeder digitalt, hvis du har oplyst e-mail og/eller mobilnummer. Det er dit ansvar at sikre, at e-mailadresse og/eller mobilnummer er rigtigt. Hvis du har ændringer, skal du logge på din profil på Københavns Bibliotekers hjemmeside og taste dem ind.
 
Læs mere om regler for lån af bøger. 

Selvbetjent åbningstid på biblioteket

Flere biblioteker og kulturhuse i Københavns Kommune har nu selvbetjent åbningstid. Det vil sige, at du kan låne bøger og bruge biblioteket på tidspunkter af dagen, hvor der ikke er medarbejdere til stede. 
 
Læs mere om selvbetjent åbningstid.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.