Du er her

Kursus for iværksættere

Har du nedsat arbejdsevne og en god forretningsidé, så kan du prøve den af på et værksætterkursus.

Iværksætterkurset er specielt for dig, der har nedsat arbejdsevne og samtidig har lyst til at bruge dine kræfter på at blive selvstændig. Desuden skal du enten være berettiget til revalidering, være aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, førtidspensionist, modtage ledighedsydelse eller sygedagpenge.

Om kurset

På kurset får du afklaret, om livet som selvstændig er noget for dig. Og om din forretningsidé kan bære. Kurset har fire trin:

  1. Her går I i dybden med, om du har evnen og viljen til at blive selvstændig
  2. Her arbejder I med udvikling af din idé, og du får indsigt i, hvad det vil sige at være selvstændig
  3. I udvikler en forretningsplan for din idé, og samtidig får du kurser, der skal ruste dig til at drive din virksomhed
  4. Du får din egen coach, der skal hjælpe dig både før, under og efter, du har etableret din virksomhed.

Kurset kan vare op til 26 uger. Det er Jobcenter København, der står for undervisningen i samarbejde med erfarne iværksættere og regnskabskyndige.

Støtte til opstart af virksomhed

Som en del af iværksætterkurset vil du og din sagsbehandler tale om revalidering som en mulighed for at få hjælp til at blive selvstændig med økonomisk støtte. Hvis jobcentret vurderer, at du har ret til revalidering, har du mulighed for at få lån eller støtte, så du kan starte din virksomhed op. Afhængigt af en vurdering af dit opstartsbudget kan du eventuelt få tilskud til forsørgelse i den første tid. Hvis du ikke kan blive revalideret, kan vi hjælpe dig med at undersøge andre muligheder for finansiering. Det får du information om på iværksætterkurset.

Hvis du vil vide mere

Har du lysten til at blive selvstændig og vil vide mere om iværksætterkurset, så kan du tale med din kontaktperson eller skrive til mikrolaan@bif.kk.dk 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.