Kunsten og kulturen

Efter krigen mod englænderne var økonomien så anspændt, at staten i 1813 gik bankerot.

Den sociale nød i de snævre gader bag voldene var stigende. Genopbygningen gik langsomt, og husene blev bygget højere og tættere på de små grunde. Stanken af affald og latrin var ulidelig,men samtidig oplevede kunsten og kulturen en guldalder. I de københavnske gader og stræder mødte man navne som eventyrdigteren H.C. Andersen, filosoffen Søren Kierkegaard, balletmesteren August Bournonville, maleren C.W. Eckersberg, naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen, og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der fik sit eget museum efter mange års ophold i Rom.

Borgerrepræsentationen vælges

Studenterne og borgerskabet, der ønskede forandringer af statsstyret, var efterhånden blevet de førende grupper i byen. Med kommuneloven fra 1840 blev flere opgaver lagt over til kommunen, og der blev oprettet en Borgerrepræsentation på Rådhuset, som blev valgt af og blandt byens borgere.

Endelig i 1848 tvang borgerne kongen til at indføre en fri forfatning i Danmark. En ublodig revolution var gennemført og fik, ligesom danmarkshistoriens andre omvæltninger, stor betydning for København.

Næsten symbolsk anlagde man i 1840'erne forlystelsesparken Tivoli og den første jernbanestation på de gamle militære voldanlæg. Den enevældige kongemagts indespærring af byen bag volde og fæstningsanlæg ophørte i 1850'erne. Københavns porte blev åbnet, og byen voksede med eksplosiv fart.