Du er her

Kultur- og Fritidsforvaltningen som arbejdsplads

Kultur- og Fritidsforvaltningen er en arbejdsplads fyldt med ildsjæle, som brænder for at gøre en forskel.

For os er ord som handlekraft, anerkendelse, visioner og tydelig ledelse, afgørende for hvordan arbejdspladsen styres. Tillid er et bærende element på alle plan og vi arbejder løbende med balancen mellem understøttende strukturer og lokal selvforvaltning.

Hvad betyder det for dig?

Som medarbejder eller leder i Kultur- og Fritidsforvaltningen, vil du opleve et stort frirum i forhold til de opgaver du løser. Men du vil også opleve at ansvaret følger med. Der er plads til at du kan udfolde og udvikle dine mangfoldige kompetencer og vi værdsætter at hver medarbejder bidrager med sine særlige kompetencer, erfaringer og baggrund.

Brugernes meninger tæller

I sidste ende er vi til for borgerne. Derfor samler vi vores aktiviteter og institutioner i enheder - lokale kulturdynamoer, som arbejder for at skabe det bedst mulige kulturtilbud for lokalområdet. Det betyder bl.a. at vi gør meget ud af bruger- og borgerinddragelse, samt at lokale partnerskaber er en naturlig del af forvaltningens strategi.

Drivkraften er at gøre en forskel

Medarbejdernes lyst til at gøre en forskel for København – lysten til at skabe markante og nyskabende kulturtilbud og samtidig sikre driften af de tilbagevendende aktiviteter, præger forvaltningen som arbejdsplads. Der er intet ønske om at alle institutioner skal ligne hinanden, men nærmere at de alle skal have deres egen identitet, som afspejler det lokalområde de er en del af.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.