Kapeller på Københavns kirkegårde

I kan både som troende og ikke troende bruge vores kapeller til at holde den højtidelighed, I ønsker
Billede
Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård
Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård

Vælg mellem tre kapeller

I kan vælge mellem 3 kapeller på Københavns 5 kirkegårde: et på Bispebjerg Kirkegård, et på Vestre Kirkegård og et på Sundby Kirkegård. Uniformerede kapelbetjente hjælper jer til rette ved højtideligheden, og kapellerne er alle særligt indrettede til begravelseshandlinger.

Hold højtideligheden, som I ønsker det

Som pårørende behøver I ikke at føle jer bundet af traditionelle begravelsesritualer, men har mulighed for selv at tilpasse højtideligheden efter eget ønske.

Læs om kapellerne og book tid

Vis alle

Book et kapel

I kan booke et kapel ved at ringe til os på telefon 33 66 91 00. Her taler vi også om, hvad I ellers har af ønsker til højtideligheden.

Hvornår kan højtideligheden foregå?

Højtideligheder fra Bispebjerg Kirkegårds Søndre Kapel og fra Sundby Kirkegårds Kapel kan afholdes tirsdag til lørdag kl. 11:00-11:30, 13:00-13:30 og 15:00-15:30.

Højtideligheder fra Vestre Kirkegårds Nordre Kapel kan afholdes tirsdag til fredag kl. 13:00-14:00.

Kontakt Københavns Kirkegårde på telefon 33 66 91 00 for at bestille tid.

Vær opmærksom på, at der er lukket for kapelhøjtideligheder på søn- og helligdage samt 1. maj, Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag.

Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård

Søndre Kapel rummer

  • 48 siddepladser
  • Kørestolsvenlige adgangsforhold
  • Teleslynge
  • To syvarmede kandelabre
  • Elektronisk (kirke-)orgel
  • Musikanlæg til CD, telefon og tablet
  • Trækors, der kan stilles frem efter ønske

Der er ca. 12 parkeringspladser til følget bag kapellet.

Du kan bestille organist og sanger hos os, når du booker kapellet.

Ifølge Brandtilsynet må der max. være 50 personer i salen.

Sundby Kirkegårds kapelsal

Sundby Kirkegårds kapelsal rummer

  • 64 siddepladser. Der er mulighed for, at den nærmeste familie kan samles om kisten, da der er siddepladser på begge sider af kisten
  • Kørestolsvenlige adgangsforhold
  • Teleslynge
  • Fast udsmykning i form af en række lys bag kisten
  • Elektronisk orgel
  • Musikanlæg til CD, telefon og tablet

Der er ca. 20 parkeringspladser til følget foran og bagved kapellet.

Du kan bestille organist og sanger hos os, når du booker kapellet.

Ifølge Brandtilsynet må der max. være 150 personer i salen.

Store sal i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård

Nordre Kapels store sal rummer

  • 225 siddepladser opstillet som traditionelle kirkerækker
  • Kørestolsvenlige adgangsforhold
  • To syvarmede kandelabre
  • Messingholdere på hver bænkerække til LED-lys eller blomster
  • Nyrestaureret I.P. Henriksen-pibeorgel
  • Korsmotivet, der kan tildækkes med gardin
  • Musikanlæg til CD, telefon og tablet
  • Klokkeringning ved højtidelighed (kan fravælges)

Der er ca. 12 parkeringspladser til følget foran kapellet.

Du kan bestille organist og sanger hos os, når du booker kapellet.

Ifølge Brandtilsynet må der max. være 300 personer i salen.

Find vej

GPS-koordinaterne for Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård er 55.71296370418123, 12.52414624018987

GPS-koordinaterne for Sundby Kirkegårds kapelsal er 55.65673489755579, 12.61735294018688

GPS-koordinaterne for Nordre Kapel på Vestre Kirkegård er 55.661302336879295, 12.528306366263083

Billede
Sundby Kirkegårds kapelsal
Sundby Kirkegårds kapelsal
Billede
Store sal i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård
Store sal i Nordre Kapel på Vestre Kirkegård

Kontakt

Kirkegårde og Krematorier

Frederiksborgvej 125

2400 København NV