Du er her

It trainee

Du gennemgår et udfordrende forløb på 18 måneder, og derefter bliver du fast tilknyttet en enhed, som matcher dine interesser og kompetencer

Du lærer vores it-område godt at kende, men går samtidig fra første dag i gang med at specialisere dig inden for et af nedenstående områder:

Desktop

Fokus på Desktop Software Deployment og Software Deployment på mobile enheder. Du kommer til at arbejde med support, vedligehold og udvikling. Du får kompetencer indenfor Software pakning og distribution på flere forskellige platforme. Vi forventer, at du har kendskab til Scripting og MSI.

Netværk og serverdrift

Fokus på drift og udvikling af kommunens samlede WAN og Firewall. Du bliver uddannet og certificeret inden for netværk og Firewall. Du bliver kompetent til at præge udviklingen af ét af Danmarks største netværk.

Sikkerhed

Fokus på at sikre kommunen mod cyberangreb. Du kommer til at arbejde med eksisterende sikkerhedsløsninger, og du får en vigtig rolle i at designe fremtidens sikkerhedsløsninger. Du får uddannelse og certificeringer indenfor sikkerhedsområdet.

Udvikling

Fokus på at udvikle it-løsninger til kommunen. Du kommer til at arbejde med at specificere og nedbryde udviklingsopgaver og oversætte behov til konkrete it-løsninger. Du får kendskab til udvikling i et enterprise-miljø og komplekse løsninger i Drupal. Vi forventer, at du kan programmere i PHP, Java script og HTML/css, at du har kendskab til udvikling og anvendelse af webservices og at du kan arbejde med serviceorienteret arkitektur.

Løsningsansvar

Fokus på brugerne. Du kommer til at indsamle og beskrive behov hos brugerne, koordinere leverancer fra forskellige teams samt planlægge og styre udviklingsforløb. Du får kompetencer indenfor projektledelse og koordination og på sigt kan du designe.