Du er her

Hvad er PALS

PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Socialstyrelsen er overordnet ansvarlig for implementeringen af PALS i Danmark.

Hvad er PALS?

PALS er en dynamisk, helhedsorienteret og inkluderende udviklingsmodel. I al korthed er PALS et evidensbaseret udviklingsprogram, som lægger vægt på klare forventninger og på systematisk at rose og anerkende børnene for at leve op til dem. Målet er at skabe klare rammer for det faglige og sociale miljø.

Hensigt med implementeringen af PALS er at udvikle, styrke og støtte operationalisering af en positiv, inkluderende og proaktiv læringskultur. Dette gælder både på institutionen og skolen. PALS tager sit afsæt på en anerkendende platform, hvor positiv involvering, værdsættelse, opmuntring og ros operationaliseres og styrkes i praksis. PALS støtter børnene i at tilegne sig adfærd og kompetencer, der er forudsætning for at kunne klare sig bedst muligt i det samfund, som de skal agere og integreres i. PALS er handlingsbaseret og kulturelt tilpasset den enkelte institution. ´

Med PALS sættes der fokus på hele institutionen frem for det enkelte barn. Det er systemet der skal ændre sig for at barnet kan blive inkluderet. Hele institutionen forpligter sig til at arbejde aktivt med PALS og holde gang i implementeringsprocessen.

PALS fokuserer på:

  • Klare beskeder, ens regler og procedurer
  • Anerkendelse, opmuntring og ros
  • Grænsesætning – Milde negative konsekvenser
  • Problemløsning
  • Positiv involvering
  • Regulering af følelser
  • Kortlægning og vurdering af adfærd

At der skal sættes mål er et kerneelement i PALS, hvor det i bund og grund handler om at gøre os bevidste om, hvad det er, vi forventer os af børnene og lærer dem at mestre – i PALS handler det om sociale kompetencer og ikke specifikt om skolefaglig viden. Læring er ikke at huske med hovedet, men at få hele kroppen med. I PALS øver børnene de kompetencer, som vi gerne vil have dem til at lære. De får dem vist, de bliver modelleret. Børnene bliver på den måde opmuntret til de ønskede kompetencer, som går fra et ydre mål, sat og styret af de voksne, til en kompetence, der internaliseres i børnene selv.

PALS som metode indeholder forebyggende tiltag, som er for alle børn/unge, mens mere målrettede tiltag igangsættes over for de børn og unge, der udviser særlig problemadfærd eller har specielle behov.

PALS er evidensbaseret

Evidensbaseret betyder ikke ”bevist” i absolut forstand, men at tiltag og praksis er teoretisk velfunderet og bygger på den til enhver tid bedste, tilgængelige, forskningsbaserede viden eller er empirisk valideret (dvs. at effekter er nøje evalueret, statistisk og praktisk relevans). PALS implementeringen følger retningslinjer fra aktuelt bedste viden for implementering af evidensbaseret praksis og følger derved international implementeringspraksis af SWPBIS - School Wide Positiv Behavior Intervention and Support.

Det teoretiske fundament

PALS baserer sig på et multiteoretisk fundament og bygger derved på en række teorier om, hvordan adfærd udvikler sig i samspil mellem barnet og dets omgivelser.

Fælles for nedenstående teorierne er, at adfærd forstås som tillært og dermed kan påvirkes positivt eller negativt:

  • Bronfenbrenner: Udviklingsøkologisk teori
  • Pattersons: Læringsteori for social interaktion
  • Banduras og Dodges: Social - kognitive læringsteori
  • Sampson og Laub: Socialkontrol,
  • Skinner: Operant læringsteori
  • Sroufe og Rutter: Udviklingspsykopatologi
  • Seligmann m.fl.: Positiv psykologi
  • Neuropsykologi

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.