Du er her

Helbredstillæg

Som pensionist kan du søge om hjælp til at betale nogle typer medicin og behandling. Det hedder et helbredstillæg.

Du kan kun søge om tilskud til medicin og behandling, som du er nødt til at have på grund af dit helbred. Du skal være folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne før den 1. januar 2003. 

Som folkepensionist kan få helbredstillæg til dine udgifter til:

  • Medicin (er medicinen uden tilskud og ordineret af din læge, skal du dog søge som personligt tillæg)
  • Tandlæge
  • Fysioterapi
  • Fodbehandling (efter henvisning)
  • Kiropraktor
  • Psykolog
  • Høreapparat.

Helbredstillæg til andre udgifter 

Du kan også få helbredstillæg til følgende udgifter, selvom der ikke gives tilskud efter sundhedsloven. Det hedder udvidet helbredstillæg.

  • Tandproteser (aftagelige)
  • Briller
  • Fodbehandling (uden henvisning).

Det er en betingelse for at få tilskuddet, at kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Du skal derfor søge om tillægget, inden du begynder på behandlingen eller bestiller for eksempel nye briller.

Sådan søger du om helbredstillæg

Før du kan få helbredstillæg, skal du have et helbredstillægskort. I fanen 'helbredstillægskort' nedenfor kan du læse om, hvordan du søger det.

Når du har fået dit helbredstillægskort og ønsker at få helbredstillæg, kontakter du blot Borgerservice - Tillæg 65+ på tlf. 33 66 33 66 i telefontiden 10.00-14.00, mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.