Du er her

Funktionsnedsættelse og job

Hvis du har et handicap, kan du få hjælp til at blive i dit job eller til at finde et nyt.

Hvad vil det sige at have en funktionsnedsættelse?

Et handicap (funktionsnedsættelse) kan være både fysisk og psykisk. Det kan være, at du har et fysisk handicap, er ordblind, har en psykisk lidelse eller en udviklingsforstyrrelse. De fleste mennesker med et varigt handicap kan få støtte fra kommunen.  

Hvem hjælper dig?

Har du en funktionsnedsættelse, kan du få hjælp og vejledning i forhold til dine jobmuligheder i vores afdeling i Jobcenter København, Arbejdsfastholdelse som hedder Specialindsats Handicap. Vi kan også hjælpe dig, hvis du pludselig får en funktionsnedsættelse og derfor har brug for ekstra støtte til at kunne blive i dit job. Få overblik over vores rådgivning

Fortrin til at søge ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere

I nogle tilfælde kan en funktionsnedsættelse betyde, at du har svært ved at søge arbejde på normale vilkår, og at du har brug for en særlig kompenserende ordning for at komme i betragtning til samtale hos en arbejdsgiver. Derfor kan du kan rette henvendelse til Specialindsats Handicap for at blive godkendt til at benytte ordningen, som hedder fortrinsadgang.

Ordningen går ud på, at du får en særstilling, når du søger en stilling hos offentlige arbejdsgivere. Det betyder, at du vil blive indkaldt til jobsamtale, hvis du opfylder de krav, der stilles i stillingsopslaget til uddannelse.

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.