Du er her

Forslag til nytteindsats

Nytteindsats er udførelse af samfundsnyttige opgaver på offentlige arbejdspladser, dvs. i kommunen, regionen eller staten.

Har du forslag til opgaver, som nytteindsatsen kan løse, kan du udfylde en formular og sende den til os.

Bemærk: Det er ikke muligt at oprette nytteindsatsopgaver i private institutioner eller hjem.

Nytteindsats skal have et indhold, som giver ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse.

Opgaverne under nytteindsats:

Fra statsligt hold er der fastsat, at nytteindsats ikke må forudsætte særlig faglig baggrund eller fortrænge ordinært ansatte. Derudover har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune vedtaget sine egne retningslinjer for nytteindsatsen. Du kan se retningslinjerne her

Opgaverne vil typisk være af praktisk karakter og kan fx bestå i lettere vedligeholdelse, oprydning, udendørs areal-vedligehold, rengøring etc.

Forslag, som ligger indenfor lovens rammer, og som kan gennemføres i praksis, vil indgå i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens inspirationskatalog for fremtidige opgaver i nytteindsatsen.
Uanset om dit forslag indlemmes i inspirationskataloget eller ej, vil du altid modtage svar på dit forslag. Det er derfor vigtigt, at du opgiver kontaktinformationer.Hvis der er behov for uddybning af forslaget, vil vi tage kontakt til dig.



Sådan gør du: 

Udfyld formularen herunder:

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.