Du er her

Foretræde for Teknik- og Miljøudvalget

Som borger har du mulighed for at få foretræde for Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med, at udvalget holder møde.

Formålet med foretræde for udvalget er, at udvalgets medlemmer kan få belyst synspunkter eller få supplerende faktuelle oplysninger i en sag, som er på dagsordenen.

Hvem kan få foretræde

Du kan kun søge foretræde i en sag, der er på udvalgets dagsorden den pågældende dag. Du kan kun få foretræde i den samme sag én gang.

Typisk får du op til ti minutter til at forelægge dine synspunkter, inden det egentlige udvalgsmøde går i gang. Hvis du vil benytte dig af denne mulighed, skal du henvende dig skriftligt til en af udvalgssekretærerne, se kontaktoplysninger nedenfor, senest kl. 11.00 fredagen før udvalgets møde om mandagen, men meget gerne før.

Regler for foretræde

Der er særlige regler om foretræde for ansatte i Københavns Kommune, for selvejende institutioner og andre institutioner.

I særlige tilfælde kan borgmesteren afvise et foretræde. Hvis det sker, får du en skriftlig begrundelse for det. 

Hvis du eller din organisation overvejer at søge foretræde, er det en god ide at sætte sig ind i de helt præcise regler. Reglerne er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.