Flådemagt og livlig handel

I slutningen af 1700-tallet holdt Danmark sig uden for de verserende krige i Europa og Amerika.

Landet var en af verdens største flådemagter og kunne beskytte sin handel. Eksotiske varer fra hele verden og fra Danmarks små kolonier i Indien, Afrika, Vestindien og Nordatlanten fyldte de mange nye pakhuse langs havnen. Økonomien blomstrede. Et bankvæsen blev grundlagt for at betjene de nye rige handelshuse, hvis ejere byggede store palæer i byen og landsteder i Nordsjælland.

Langsomt ændredes magtforholdene i byen. De nye velhavende borgere ville have del i den politiske magt. De anså sig selv som mere "nyttige" samfundsborgere end den gamle adel. Der blev nu udgivet aviser og dannet videnskabelige selskaber, kulturelle foreninger og kaffestuer, hvor det nye borgerskab bl.a. diskuterede det urimelige i den gældende samfundsorden. Staten betragtede de nye mødesteder som meget samfundstruende. Men den franske revolution i 1789 fik dog ikke øjeblikkelige følger i Danmark. Tværtimod sluttede borgerskabet loyalt op om kronprinsen, den senere Frederik VI.

Katastrofernes tid

Til gengæld blev København ramt af nye katastrofer. I 1794 brændte Christiansborg og året efter store dele af den øvrige by. Byen blev genopbygget i klassicistisk stil, og husene fik afskårne hjørner, så brandsprøjter og anden færdsel kunne passere.

Under Napoleonskrigene så englænderne det neutrale Danmarks store flåde som en trussel og angreb København i to omgang: Første gang i 1801 med et søslag på Reden ud for København. Næste gang i 1807, hvor København blev udsat for historiens første terrorbombardement mod en civilbefolkning. Englænderne bortførte den danske flåde og sikrede sig dermed det absolutte herredømme på havene.