Du er her

Ejerskifte / generationsskifte

Overvejer du at overdrage eller sælge din virksomhed, så er Københavns Erhvervshus din sparringspartner.

Det en stor beslutning at afhænde sin virksomhed og der er mange ender at holde styr på. Ved en vejledning med en af vores erhvervsrådgivere, kan I bl.a. diskutere salgsprocessen og tidsforløbet, vurdering af dine produkter, marked og kundekreds, fastlæggelse af en salgsstrategi, udvælgelse af de oplagte købere, udvælgelse af de rigtige rådgivere og meget mere.

Vi kan ligeledes hjælpe, hvis du gerne vil købe en virksomhed. En analyse fra vækstfonden (2014) viser at det at købe en etableret virksomhed kan være et godt alternativ til at starte op fra bunden. Ejerskiftede virksomheder har nemlig tre gange bedre overlevelseschancer end nystartede virksomheder. De klarer sig godt de første år, hvor de både skaber vækst og arbejdspladser

Flere grunde til ejer- eller generationsskifte

Et ejer- eller generationsskifte i en virksomhed er en hel eller delvis overdragelse af virksomheden. Ved generationsskifte sker overdragelsen ofte inden for familiekredsen, men endnu hyppigere sker overdragelse til fx medarbejdere eller helt andre - på samme vis som ved et ejerskifte.

Et ejerskifte kan komme på tale af mange grunde:

  • Den markedsmæssige udvikling er gunstig,
  • tidspunktet for salg er optimalt – mange købere vil betale en god pris lige nu, eller
  • du ønsker at prøve kræfter med et nyt job, ændre livsform eller trække dig tidligt tilbage.

Det vil sige, at overvejelserne indeholder stillingtagen til både den markedsmæssige situation, tekniske/juridiske/økonomiske forhold og dine personlige overvejelser, altså både bløde og hårde overvejelser.

I Københavns Erhvervshus kan vi hjælpe dig til at opstille alle de væsentlige beslutningspunkter i forbindelse med et ejer- eller generationsskifte og være din sparringspartner gennem processen.

Få vejleding i Københavns Erhvervshus

Kontakt Erhvervsrådgiver Stig Sørensen, tlf.: 26 15 48 57 eller på mail stig@erhverv.kk.dk og aftal et møde. Stig vil fortælle dig, hvis der er behov for, at du sender ham mere materiale i forbindelse med forberedelse til mødet.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.