Du er her

Dispensation til vuggestue og dagpleje

Ved ganske særlige tilfælde kan der søges om dispensation for at afvige fra de politisk vedtagne anvisningsregler til dagtilbud i København.

Hvem kan ansøge?

Forældre eller fagpersoner omkring barnet (sundhedsplejerske, praktiserende læge, pædagogisk leder i dagtilbud, etc.) kan udfylde en dispensationsansøgning om en plads i vuggestue eller børnehave, som vil blive behandlet i Pladsanvisningens visitationsudvalg.

Hvornår og hvorfor kan der ansøges?

Udvalget mødes én gang om ugen og ansøgeren vil få et skriftligt svar på ansøgningen senest 14 dage, efter den er modtaget.

Visitationsudvalget består af; formand og jurist på Pladsanvisningen, tre pladsanvisere der dækker hele byen og har faglig baggrund i det pædagogiske, administrative eller socialfaglige område.

Årsagen til en dispensation kan være; Sygdom eller handicap hos barnet, sygdom eller handicap hos forældre eller søskende, særlige pædagogiske behov hos barnet (eks.sprog, motorik, særlig sensitivitet), særlige psykosociale forhold (eks.vold, misbrug, ophold på krisecenter, dødsfald).

Hensynet til forældres arbejds- og uddannelsesforhold eller øko­nomiske forhold, herunder også hensynet til transporttid, kan generelt ikke tillægges afgørende vægt i dispensationssager – heller ikke hvor der er tale om enlige forsørgere.

Afgørelse

Afgørelser om dispensation kan ifølge dagtilbudsloven ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Der er mulighed for at vedhæfte relevante bilag til ansøgningen. Alle oplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med god databehandlingsskik og er omfattet af persondataloven. Københavns Kommune er ikke forpligtet til at indhente dokumentation fra andre myndigheder.

Der er kun mulighed for at sende sikker mail til dispensationsudvalget da ansøgningen indeholder personfølsomme oplysninger.

Sådan ansøger du:

1. ⇒ Udfyld blanketten og gem den udfyldte blanket på din computer eller tablet. ( Hvis du bruger en MAC, skal du bruge en anden browser end Safari - brug evt. Firefox, eller Internet Explorer, da blanketten ikke understøtter Safari).
2. Klik på linket sikker mail via borger.dk 
3. Log på med NemId - du kommer nu til Digital Post på borger.dk
4. Skriv mailen og vedhæft den udfyldte blanket, samt andet relevant dokumentation.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.