Brug stranden

  • Segway i Amager Strandpark
  • Sommerdag på Amager Strandpark
Her kan du læse om aktiviteter, faciliteter og praktiske oplysninger om Amager Strandpark.

Amager Strandpark har aktivitetsredskaber til fri afbenyttelse fx basketballkurve, beachvolleybane, fodboldmål og en træningspavillon. 

Sportsklubber bruger stranden både til hverdag og stævner, og der bliver løbende afholdt koncerter og andre kulturelle begivenheder. 

I vandet kan du:
Svømme havsvømning, dykke i dykkerbanen, hoppe i fra en udsprings-ø, dyrke windsurfing og kitesurfing (bedst i østenvind), leje kajak, SUP’s (surfboard til at stå og padle på), kanoer, vandcykler mv., lystfiske samt sejle (max 3 knob) og lægge til i anløbshavnen gratis. Du kan se reglerne for vandsport her.

På land kan du:
Bruge parkourtræningsbaner, træningspavillon og barrer til styrketræning, spille beachvolley og strandfodbold samt løbe på rulleskøjter, løbehjul mv. på god asfaltbelægning. Der er store beachvolleybaner, græsarealer til boldspil, picnic, hygge og leg. Endelig er der 18 strandforretninger.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.