Du er her

Brug for nogen at snakke med?

Føler du dig ofte ensom og isoleret eller har du brug for hjælp til at få hverdagen til bedre at hænge sammen?

Socialforvaltningen i Københavns Kommune har en række tilbud, hvor du kan få hjælp og støtte.

Støttekontaktperson

Borgere med psykiske eller sociale problemer kan få hjælp af en støttekontaktperson, hvis hverdagen er svær at håndtere. Støttekontaktpersonen møder dig, dér hvor du er, og vil forsøge at hjælpe dig ud fra dine individuelle behov. En støttekontaktperson kan også guide dig videre til kommunens andre tilbud.

I mødes dér, hvor du helst vil, eller I kan tage en snak over telefon, hvis det er det, du foretrækker.

Hjemløseenheden og Psykiatrienheden i Borgercenter Voksne kan sætte dig i kontakt med en støttekontaktperson. Du kan se kontaktoplysninger nederst på siden.

FriNoVa

FriNoVA er et gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor du kan få hjælp til at få dit liv på rette spor. Læs mere om FriNoVa.

Akuttilbud for psykisk sårbare

Har du akut brug for hjælp under en psykisk krise, kan du døgnet rundt få støtte og rådgivning i Akuttilbuddet. Læs mere om Akuttilbuddet.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.