Du er her

Besøgsblokke: Fra kontrol til tillid

Tre minutter til støttestrømper. Registreret minut for minut. Sådan var hjemmeplejen i SUF organiseret. Nu er kontrol erstattet af tillid.

Sådan var arbejdet i hjemmeplejen i SUF engang organiseret. Pindet ud minut for minut og registreret. Nu er kontrollen erstattet af tillid.

Væk er minuttyraniet. Besøgsblokke har erstattet den stramme tidsplan og registrering. Social- og sundhedshjælpere i den københavnske hjemmepleje arbejder nu med besøgsblokke. Det betyder, at Københavns ældre i stedet får ét eller flere fleksible besøg morgen, eftermiddag eller aften – også kaldet en ”besøgsblok”. Og her er det medarbejderen og borgeren, der sammen skal finde frem til, hvad borgeren har mest behov for netop denne dag – selvfølgelig ud fra en høj faglig vurdering.

Besøgsblokkene giver medarbejderne større indflydelse på deres arbejdsopgaver – og plads til at tænke og planlægge selv, så tiden bruges bedre. Samtidig giver det fleksibel service for borgeren.

Det betyder også, at måling af 70 enkeltydelser nu er skiftet ud med en langt mere enkel model i form af tre besøgsblokke. Medarbejderne skal ikke spilde arbejdstid på unødvendig bureaukrati og meningsløs registrering.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.