Du er her

Bekymret for et barn eller en ung - for professionelle

Hvis du som fagperson er bekymret for et barns udvikling eller trivsel, har du en særlig pligt til at kontakte Socialforvaltningen.

Det kan være, at du bare har en fornemmelse af, at et barn måske har brug for hjælp, men det er nok: Tag din egen bekymring seriøs, og lad det være op til socialforvaltningen at vurdere, om der er behov for hjælp eller ej. Når du handler på din bekymring, er det et udtryk for omsorg for barnet.

I handlevejledningen, som du finder nederst på siden, kan du læse mere om, hvordan du som fagperson skal handle. 

Hvis din bekymring giver anledning til at underrette Socialforvaltningen, skal du udfylde dette Underretningsskema for professionelle.

Når vi har modtaget din underretning, vil fagfolk i Borgercenter Børn og Unge vurdere, om familien har brug for hjælp, og hvilken hjælp der er den rigtige.

Datasikkerhed: Det er dit ansvar som afsender at benytte en sikker måde at sende underretningen på.

Hvis du arbejder i Københavns Kommune, eller i en offentlig myndighed, der er
tilsluttet tunnelløsningen, kan du sende en sikker email til en af Borgercenter Børn og
Unges postkasser, som du finder på denne side.

Hvis du ikke er en del af ovennævnte gruppe, skal du sende underretningen til Borgercenter Børn og Unge via din virksomheds digitale postkasse på virk.dk. Du finder direkte link her.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.