Du er her

Banddoktor

Som band eller orkester har I mulighed for at søge om op til 3.000 kr. i støtte til en banddoktor, coach eller dirigent.

Musikudvalget har afsat 20.000 kr. til en banddoktorordning. I banddoktorordningen har I som band eller orkester mulighed for at søge om op til 3.000 kr. i støtte til en banddoktor, coach eller dirigent, der kan hjælpe med udviklingen af jer som band/orkester.

Ansøgningsfristen er senest 3 uger før det Musikudvalgsmøde, hvor ansøgningen skal behandles. Derudover må forløbet med banddoktoren ikke være afsluttet på ansøgningstidspunktet se: Mødeplan og referater

Der gælder følgende krav for banddoktorordningen:

  • Ansøgningsskemaet på denne side skal benyttes
  • Forløbet med banddoktoren skal foregå i 2017
  • Der kan ansøges om op til 3.000 kr. pr. band/orkester. Beløbet kan anvendes til en eller flere prøver
  • Ansøger skal selv dække mindst 20 %, og støtten fra puljen kan maksimalt udgøre 80 % af udgifterne
  • Støtten skal anvendes til aflønning af banddoktor eller lignende, der ikke i forvejen er tilknyttet bandet/orkestret, eller det projekt I arbejder med
  • Støtten skal anvendes til aflønning af banddoktor eller lignende i forbindelse med et forløb, der munder ud i en eller flere koncerter
  • Koncerten (-erne) skal være offentligt tilgængelige og foregå i Københavns Kommune
  • Musikudvalget lægger vægt på, at støtten skal bidrage til at styrke bandets/orkestrets kvalitetsniveau
  • Støtten gives som et tilskud. Beløbet udbetales direkte til banddoktoren. Der aflægges en kort evaluering efter afslutning af forløbet
  • Musikudvalget behandler ansøgninger om støtte til formålet på udvalgets ordinære møder

Se også andre steder der kan søges støtte nedenfor.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.