Du er her

Arbejdspladsen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har omkring 10.000 ansatte, og forvaltningen står for 10 procent af al ældrepleje i Danmark.

Vores ambitioner er tilsvarende store: Vi vil være foregangskommune på sundheds- og ældreområdet.

Udvikling og nytænkning

Som medarbejder hos os har du mulighed for gennem dit arbejde at gøre en forskel for københavnerne, hvad enten du arbejder på sundheds- eller ældreområdet. Du bliver del af en forvaltning, som sætter fagligheden højt og er frontløber på en række områder. Vi fokuserer på udvikling og nytænkning via f.eks. velfærdsteknologi.

Vi ved, at medarbejdernes faglighed og trivsel er vigtige for, om vi i sidste ende skaber gode tilbud og omsorg for borgerne. Derfor satser vi på trivsel og kompetenceudvikling.   

Et job med muligheder

Vi har i forvaltningen en vifte af meget forskellige job inden for:

  • Pleje og omsorg
  • Sundhedsfremme og forebyggelse
  • Træning, aktivitet og rehabilitering
  • Administration, strategisk udvikling og politisk betjening

Derudover giver vores størrelse gode betingelser for personlig og faglig udvikling. Du kan for eksempel specialisere dig inden for et enkelt område, som særligt interesserer dig eller prøve kræfter med ledelse.  

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.