Politik og Indflydelse
 
 

Otte hovedstadskommuner kommer med anbefalinger til udligningssystemet

Københavns Kommune har sammen med syv andre kommuner i hovedstadsområdet udarbejdet forslag til, hvordan fremtidens kommunale udligningssystem bør indrettes.


Flere kommuner har igennem de seneste år stillet spørgsmål ved det nye tilskuds- og udligningssystems evne til at kompensere kommunerne på den rigtige måde. På den baggrund har et flertal af partierne på Christiansborg besluttet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg skal undersøge muligheder for forbedringer i det nuværende system.

Københavns Kommune har i samarbejde med syv andre hovedstadskommuner udarbejdet pjecen "Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet". Pjecen beskriver de fælles holdninger, kommunerne har til udligningssystemet.


Kommunernes holdning er, at fremtidens kommunale udligningssystem skal:


 

  • være gennemsigtigt og gennemskueligt

 

  • målrette de mange særordninger til de virkeligt vanskeligt stillede kommuner

 

  • sikre kommunernes mulighed for at bidrage til økonomisk vækst

 

  • udligne mellem kommuner på et objektivt grundlag og ikke på baggrund af faktiske udgifter

 

  • være stabilt over en længere årrække og sikre fokus på kommunernes egen styring og effektivitet


Pjecen bygger på en rapport med samme titel, som de otte kommuner har indsendt som bidrag til finansieringsudvalgets arbejde.

 
Sidst redigeret 17/02 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Økonomi og HR
Rådhuset
1599 København V

Tlf: 33 66 2221
Fax: 33 66 70 13
E-mail: cfohr@okf.kk.dk

Forvaltning:
Økonomiforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212