Politik og Indflydelse
 
 
Borgerrepræsentationen
Dagsorden
for mødet den for mødet den 26.01.2012

[Til bilagsfortegnelse]

35 Forespørgsel til Socialborgmester Mikkel Warming om omregistrering af børne-sager (2012-10277)

Indstilling og beslutning

Socialborgmesteren bedes redegøre for omfanget af omregistrering af børnesager.


 (Stillet af Dansk Folkeparti)


MOTIVERING:


Politiken bragte den 9. december 2011 en række artikler om, at der på børneområdet finder omregistrering af børnesager sted. Angiveligt skulle der pågå et massivt arbejde med at omregistrere ”røde” sager til ”grønne”. At en sag er rød, er et udtryk for, at kommunen ikke har overholdt de tidsfrister der er fastsat i serviceloven.


Det kan fx være en ved lov fastsat tidsfrist om, at der skal laves en børnefaglig undersøgelse, eller at der skal gennemføres et lovpligtigt tilsyn på et anbringelsessted. Konkret betyder det, at i sager hvor der er blevet foretaget omregistrering, er der en risiko for, at et barn eller en ung ikke får den hjælp, som der er behov for.


I lyset af de tragiske børnesager der i de senere år er kommet for dagen, og hvor sagerne har afsløret en ofte mangelfuld sagsbehandling i de pågældende kommuner, er det rystende at få belyst, at noget tilsvarende måske forekommer her i kommunen.


Selve brugen af ovennævnte farvekoder blev i sin tid indført for at sikre, at der var fuld opmærksomhed på vigtigheden af at reagere rettidigt.


Borgmesteren bedes på den baggrund redegøre for sagen. Redegørelsen bedes forklare, hvordan det har kunnet forekomme. Det ønskes også belyst, om man ikke har systemer, der kan afsløre sådan svigfuld adfærd. I den forbindelse skal det bemærkes, at medarbejdere har følt sig nødsaget til at udtale sig anonymt til pressen af frygt for deres job.


Endelig bedes der redegjort for, hvorledes man fremover vil sikre, at de udsatte børn og unge får de ydelser, de har krav på efter lovgivningen – og at de får den til tiden.


 


 
'Det skrevne ord' Læs mere
Referater fra møder i Borgerrepræsentationen
Få adgang til det skrevne ord fra møderne i Borger-repræsentationen fra 1998 -2012.
Læs referater
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212