Politik og Indflydelse
 
 
Bannerbillede af mennesker ved Islands Brygge

Mere byliv for alle

Når vi siger metropol for mennesker, mener vi en by for alle

København vil have et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handicap. Vi vil prioritere hverdagens byliv højt og skabe mulighed for det hemmelige, det skæve og det midlertidige. Derfor vil vi skabe mere byliv for alle med et varieret udbud af byrum og aktiviteter året rundt og døgnet rundt.

Vores mål er:
I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet.

Vores initiativer er:

Billede af byliv  

Byen som scene
Vi vil være Nordens centrum for store udendørs arrangementer. Og vi gør det let for små arrangører at lave mindre lokale arrangementer i hele byen. Her skal være noget for enhver smag, både for børn, unge, ældre og dem midt i mellem.


Billede af spisende kvinder 

Latte og lopper
Udeservering er en integreret del af bylivet. Det skal der være mere af, men vi skal arbejde sammen om at det æstetisk og miljømæssigt er i orden. Vi vil arbejde for, at København får flere markeder og stader med nye varesortimenter.


Foto af seniorer Amager Torv 

By for alle
Vi vil tænke tilgængelighed ind i alle projekter og binde byen sammen med "by for alle-forbindelser". For det skal være en selvfølge at vi designer en by, hvor alle kan deltage i bylivet.


Foto af en skateboarder 

En by til leg og bevægelse
Mulighederne er mange, når det handler om at bruge byen til fysisk udfoldelse og leg. Det er byliv og det bidrager til københavnernes daglige trivsel og sundhed, skaber oplevelser og møder mellem mennesker.

 
Sidst redigeret 23/11 - 2009
 
Henvendelse Telefon
Center for Bydesign
Tlf: 3366 3366
Se flere oplysninger om
Center for Bydesign

 

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212