Tilgængelighed i praksis

 NYT! Feriebilleder - tilgængelighed i ferien.



 ”Det drejer sig om et enkelt trin”

’BY FOR ALLE’ programmet under Københavns kommune arbejder med at forbedre tilgængeligheden for alle borgere i København.

For nogle er spørgsmålet om tilgængelighed mere kritisk end for andre. Rikke Garfield er en af disse personer, da hun er kørestolsbruger. På baggrund af et udlandsophold i USA er hun i stand til at se København med ”friske øjne”, og berette om de tilgængeligheds problemer der findes her, som rammer hende i hendes hverdag.

I USA
Rikke Garfield, 28, er netop vendt tilbage til Danmark og København efter et længere studieophold i Californien, USA. I Californien oplevede hun at hun var en naturlig del af samfundet, og kunne begå sig på lige fod med alle andre. Hun blev ikke marginaliseret eller afskåret i sine muligheder for at bruge byrummet. Den gode tilgængelighed i Californien skyldes at lovgivningen her er anderledes end i Danmark. Det er f.eks. lovpligtigt for butikker cafeer og restauranter at sikre kørestolsadgang, og at der alle steder hvor der er kundetoiletter også er et handicaptoilet.

Hjemme igen
Efter Rikke Garfield er kommet tilbage til København, har hun ”med friske øjne” kunnet konstatere hvor dårlig tilgængeligheden er, og hvor lidt der skal til for at forbedre den markant. Hun bor på Nørrebro med sin kæreste, hvor størstedelen af butikkerne er utilgængelige for kørestolsbrugere, og antallet af handicaptoiletter er tæt på nul.

”Da jeg kom hjem til København oplevede jeg, at jeg ikke kunne komme ind nogen steder. Det der særlig sprang mig i øjnene, de følgende dage var, at det de fleste steder kun drejede sig om et enkelt trin. Det der ene trin er simpelthen så provokerende. Det resulterer i at mit og andre kørestolsbrugeres liv gøres langt mere begrænset og unormalt end det behøvede at være.”

Rikke Garfield erfarede i Californien hvor meget dét, at leve et normalt og lykkeligt liv afhænger af de fysiske rammer i det offentlige rum. Her kunne hun bevæge sig rundt ligeså selvfølgeligt som alle andre frem for at blive ekskluderet som følge af sin egen fysiske begrænsning. Hun kunne være fuldstændig spontan, med hvor hun valgte at tilbringe sin tid, fordi hun ikke var afhængig af at komme hjem for at kunne komme på toilettet.

”Jeg fik ikke hele tiden smurt salt i det sår, det er at have mistet min førlighed, der var ikke hele tiden forhindringer til at understrege, at jeg ikke er normal mere. For det er jeg selvfølgelig ikke, men jeg kan som sagt komme til at leve meget tæt på normalt, hvis den fælles vilje til det var der. Der er mange steder i København, som det ville være let at gøre tilgængelige med en lille rampe, og det ville have uendelig stor betydning for rigtig mange mennesker”.

God tilgængelighed er for alle
Ifølge Rikke Garfield er de største mangler i København ramper og tilgængelige toiletter. Og en forbedring af disse forhold ville øge tilgængeligheden drastisk. Det er ”det ene trin”, Rikke Garfield omtaler, der gør hele forskellen, ikke alene for hende, men også for hendes kæreste og familie. De kan ikke planlægge deres aktiviteter, som de vil, men er begrænset af de adgangsforhold der er til toiletter, butikker, cafeer mv., når de vil være sammen med hende. Det er således en foranstaltning, alle vil kunne nyde godt af, når man f.eks. etablerer en rampe til kørestolsbrugere.

BY FOR ALLE forsøger netop at fremme denne tankegang, der siger, at tilgængelighed er for alle. Det er ikke at tilgodese de få - handicappede - i samfundet frem for de mange, når man etablerer tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger. En rampe ville ikke alene øge tilgængeligheden for kørestolsbrugere, men også for f.eks. gangbesværede ældre, unge mødre med barnevogn og vil ofte også lette vareleveringen for butikken selv.

Dårligt design gør handicappet
Manglen på god tilgængelighed og adgang til f.eks. butikker er altså ikke alene en problematik, der er rettet mod kørestolsbrugere, men den omfatter store dele af vores samfund. Designet af byrummet og de hindringer det må medføre kan handicappe os alle og ikke mindst Rikke Garfields muligheder for deltagelse. BY FOR ALLE arbejder for et ”universelt design”, der skaber muligheder i stedet for begrænsninger.

Lovgivning som løsning
Lovgivning er, som Rikke Garfield ser det, og som hendes erfaringer fortæller hende, en af de bedste løsninger på problemet.

” Lovgivningen i Californien har resulteret i at kørestolsbrugere er blevet inkluderet i det almindelige hverdagsliv i det offentlige rum. Hvad der startede som tvang, har ført til befolkningens spontane opfattelse af kørestolsbrugere som medborgere, som er ligeså naturligt berettiget denne inklusion som alle andre medborgere”.

Loven er allerede på Rikke Garfields side, da det nye bygningsreglement tager højde for netop tilgængelighed. Dog kun i forbindelse med nybyggeri eller ”ændring af formål”, som det hedder, når f.eks. banklokaler bliver omdannet til café eller lignende, at der bliver taget højde for tilgængeligheden. I forbindelse med byggeri af ældre dato er der ingen regler, der pålægger ejeren at etablere f.eks. ramper eller handicaptoiletter. Derfor er det vigtigt at få skabt en holdningsændring blandt befolkningen.

Kommunens indsats
Københavns kommune og BY FOR ALLE søger at opfylde både de fysiske kriterier, men også de mere underliggende i form af en generel holdningsændring i befolkningen. Københavns Kommune arbejder løbende med indstillinger til lovforslag, der kan ændre tilgængeligheden i byen til det bedre, og gennem BY FOR ALLE bliver de fysiske rammer for tilgængeligheden etableret. ”Strøgforbindelsen” fra Kgs. Nytorv til Hovedbanen er et eksempel på, hvordan tilgængelighed bliver ført ud i livet, og gennem oplysningskampagner til borgere og erhvervsdrivende søger Kommunen at øge fokus på det fælles ansvar, alle har for at forbedre tilgængeligheden i byen.

  En historie fra det virkelige liv…

Martin Bonde, butikschef i Løgismosebutikken i Nimb-huset, beretter om en hændelse der bragte tilgængeligheden ind i hans butik, og viste hvordan universelt design gavner alle.

Løgismosebutikken er en nyåbnet delikatesseforretning ved Tivoli. Forretningens indgangsparti er udstyret med et nedadgående trin på ca. 20 cm. Martin Bonde har fra starten været opmærksom på, at butikken skulle rumme alle, og havde derfor anskaffet en mobilrampe til kørestolsbrugere.

Trinnet voldte imidlertid andre end kørestolsbrugerne problemer. Folk kunne ikke se trinnet, lyset og kontrastfarverne på det var simpelthen for dårlige, og flere snublede på vej ind i butikken.

Butikken valgte at øge kontrastfarverne på trinnet vha. tape, men lige meget hjalp det. Da en kørestolsbruger henvendte sig og fortalte, at mobilrampen heller ikke var den bedste løsning, måtte der gøres noget!

Nu er der installeret en ’semi-permanent’ rampe, der har øget tilgængeligheden for alle. Nu er der ikke længere nogen der snubler ind i butikken, og kørestolsbrugere skal ikke længere besvære sig med en mobilrampe, men har direkte adgang til butikken.

En anden solskinshistorie er, at butikken netop er blevet nomineret til årets nye butik, og mon ikke den nye rampe og den øgede tilgængelighed får en finger med i spillet…