På kortet kan du se, hvor de kommunale grunde ligger. Det kan ikke på nuværende tidspunkt afgøres præcist, hvor hurtigt grundene vil blive bebygget.
Carlsberg vil opføre 300 billige boliger i den nye bydel inden for rammerne af 5x5 planen.
På LMG-grunden i Sydhavnen vil Nordea Ejendomme bygge 120 billige boliger.
I Ørestad er der taget første spadestik til "8-tallet", hvor 33 af de nye boliger skal være billige boliger. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2010.
Med vedtagelsen af "Boligpakke I" er der blevet skabt rammer, som vil gøre det muligt at sætte gang i byggeriet af omkring 620 billige almene familieboliger og ca. 240 almene plejeboliger rundt omkring i byen. På Nørrebro betyder det, at der på de kommunale grunde på Grøndalsvænge Allé og Ragnhildgade kan opføres ca. 200 billige almene familieboliger som en del af forsøgskonceptet AlmenBolig+.
Som det første projekt i "Boligpakke I" godkendte Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget i juni 2009, at der kan opføres 53 almene familieboliger og 75 almene plejeboliger på Amagerfælledvej. Ifølge planerne bliver det Boligforeningen 3B, der skal opføre og drive de 128 almene boliger, der alle bliver opført efter forsøgskonceptet AlmenBolig+.
På Birkedommervej bliver der bygget ca. 60 billige almene boliger i sammenhæng med, at kvarteret omkring det nye ungdomshus udvikles.
Som en del af udviklingen af grønttorvet i Valby forventer vi at få opført et antal billige boliger ved Torveporten. Lokalplanforslaget forventes at blive behandlet i Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2009.
Her er der reserveret grunde til billige boliger, men antallet kender vi endnu ikke. Planerne for grundene er under udvikling.
To projekter kan på sigt give mulighed for et særligt stort antal boliger:
Generel status - hvor langt er vi nået? Er der brug for billige boliger? Hvorfor er det svært at få bygget billige boliger? Når private bygherrer bygger billige boliger Hvor vil vi bygge billige boliger i fremtiden?Billige boliger i det almene byggeri Alle fakta-ark samlet