Politik og Indflydelse
 
 

Billige boliger i København

I Københavns Kommune arbejder vi fortsat på at skaffe billige boliger til københavnerne. Vi når ikke 5.000 boliger inden for fem år. Men det er stadig målet, for København kan ikke klare sig uden.
5.000 boliger med en husleje på 5.000 kr. på 5 år. Sådan lød den beslutning, Borgerrepræsentationen tog den 23. marts 2006. Eller 5X5 planen, som vi også kalder den.

Arbejdet er i fuld gang. De første beboere er flyttet ind i billige boliger i Karens Minde i Kongens Enghave, og nye billige boliger er på vej i Ørestad, på Amager, Østerbro, Nordvest, i den nye Carlsberg-bydel og andre steder i byen.

Målet var oprindeligt, at boligerne skulle opføres inden for fem år. Det når vi ikke. Men vi kæmper fortsat for at få opført boligerne, så bl.a. alle de sygeplejersker, folkeskolelærere og servicemedarbejdere, der er med til at få københavnernes hverdag til at hænge sammen, har råd til at bo her.


Der er stadig brug for billige boliger


For der er stadig hårdt brug for billige boliger. Priserne på københavnske ejerboliger ligger fire gange over niveauet for bare 10 år siden, og det er vel at mærke, når de seneste års prisfald på boligmarkedet er medregnet. Og de tomme boliger i fx. Ørestad og Sydhavnen er ganske enkelt for dyre for familier med mellemindkomster.

København har desuden brug for flere almene boliger for at få boliger til en rimelig husleje og skabe blandede boligkvarterer.

Hvad er en billig bolig?

En billig bolig er en bolig med en husleje der kan betales af mennesker i mellemindkomstgruppen.

  • En billig bolig i 5X5 planen svarer i udgangspunktet til en bolig på 85 m2, hvor den månedlige husleje er på maks. 5.000 kr. (i 2005-priser).

 

  • Er boligen større end 85 m2, vil huslejen tilsvarende være højere. Og er boligen mindre, vil huslejen tilsvarende være mindre.

 

  • Huslejen følger pris- og lønudviklingen og reguleres med 3,5 procent årligt.

 

  • Det betyder, at en billig bolig i 2009 når en husleje på ca. 5.738 kr.

 

  • En billig bolig er indflytningsklar og har køkken og bad.
 
Sidst redigeret 01/03 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Byudvikling
Rådhuset
1599 København V
Tlf: 33 66 28 00
Fax: 33 66 70 03
E-mail: cbu@okf.kk.dk

Forvaltning:
Økonomiforvaltningen
Kommunen har igangsat byggeri af billige almene familie- og plejeboliger på Amagerfælledvej og Grøndalsvænge Allé.
Boligerne opføres som forsøgsboliger kaldet AlmenBolig+.

Du kan få mere at vide om disse boliger og muligheden for at blive skrevet op til en bolig ved at kontakte Boligselskabet KAB: www.kab-bolig.dk.
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212