Politik og Indflydelse
 
 

Den tænkende storby

Deltag i debatten - Den tænkende storby

 

 

I Københavns Kommune gør vi os hele tiden tanker om fremtidens København. Vi arbejder for at skabe en mere mangfoldig og dynamisk storby med plads til liv, vækst og kreativitet.

 

Det mål når vi kun, hvis vi også formår at gøre København til en tænkende by, hvor alle har mulighed for at bidrage med ideer og tanker.

 

Derfor inviterer vi i løbet af foråret 2007 alle københavnere til at deltage i dialogen om byens fremtid.

 

Vi har udpeget en række af de steder, hvor der skal tages fat.

  • Metropolzonen trænger alvorligt til et serviceeftersyn
  • Den nye højhusstrategi undersøger mulighederne for at bygge højt
  • Vi har besluttet at sætte mere fokus på vandet som byens livsnerve

Vi har gjort os en masse tanker. Nu vil vi gerne høre dine!

 

Debatmøderne og aktiviteterne i forbindelse med ”Den tænkende storby” er en del af grundlaget for udarbejdelsen af Københavns nye kommuneplanstrategi, der skal vedtages i efteråret 2007.


Strategien giver kommunen et nyt grundlag for den fremtidige byudvikling, og den indeholder en vision for København og udstikker guidelines for en helhedsorienteret planlægning af byens udvikling. Kommuneplanstrategien danner ramme om udarbejdelsen af Kommuneplan 2009. Vi ønsker derfor, at alle interesserede københavnere vil deltage i forårets aktiviteter og debatter.

 

Læs mere om den gældende kommuneplan her

 
 
Download folderen Download
Den tænkende storby (pdf)
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212