Den 15. september 2007
Københavns Kommunes og Skanskas svar på skriftlige spørgsmål stillet af deltagerne på workshop den 17. september.
Spørgsmålene fordeler sig på følgende kategorier
· Idræt (11)
· Miljø og Natur (11)
· Infrastruktur (1)
· Byggeperiode (5)
· Ejerforhold (1)
Idræt
Diskussionsspørgsmål
Afsender
Svar
1
- Antallet af boldbaner. Hvor mange bliver kunststofbaner og hvor mange bliver med belysning?
Amager Øst Lokaludvalg, v. Formand Ole Pedersen
Fordelingen mellem græsbaner og kunstgræsbaner ligger endnu ikke fast. Der er sat et ekstern konsulentfirma på opgaven med at analysere, hvordan kvaliteten og udnyttelsen af banerne kan bevares og styrkes. I dette arbejde vil Kultur- og Fritidsforvaltningens foreløbige analyser og skøn indgå.
2
- Hvad sker der med den australske fodboldbane og med cricket pitchen?
Cricketbanen flyttes ned bag fodboldbanen ved Hekla Park. Det er en konkurrenceforudsætning. Den australske fodboldbane har ikke været streget op i et par år og arealet er overgået til almindelige fodboldbaner.
3
- Hvordan og hvornår vil man udvikle en samlet idræts og kulturplan for projektet?
Der skal alene udarbejdes en idrætsplan - ikke en kultur- og idrætsplan. Det er blandet andet forslag til indhold i denne plan interessenterne er samlet om i dag. Forslaget sendes i høring parallelt med lokalplanen for Kløvermarken - og her vil der også være mulighed for at komme med bemærkninger og forslag. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at lokalplanen alene fastlægger rammebetingelserne for "Havebyen". For de resterende områders vedkommende er der tale om en rammelokalplan. I forlængelse heraf skitserer idrætsplanen rammerne for udviklingen af idrætten på Kløvermarken, mens den konkrete planlægning vil ske efterfølgende i samarbejde med de lokale idrætsforeninger og borgerne i området.
4
- Hvordan vil man forhindre uhensigtsmæssig brug af idrætsbanerne fra andre mere spontane brugergrupper?
I projektet arbejdes der allerede nu med forskellige tiltag for at mindske den uhensigtsmæssige brug af banerne. En af måderne er f.eks. at gøre det attraktivt at blive oppe på idrætsbåndet og at gøre det attraktivt at opholde sig der. Det kan være med borde og bænke, små overdækninger m.m. For så vidt angår kunstgræsbanerne er det en forudsætning, at de indhegnes særskilt. Spørgsmålet om hvorvidt alle eller udvalgte baner med almindeligt græs skal indhegnes indgår imidlertid i den analyse som det eksterne konsulent firma skal i gang med. Her vil der søgt indhentet referencer fra andre byer m.m.
5
- Det virker malplaceret , at Sundby Boldklubs nye klubhus placeres midt inde i den nye bebyggelse! Kunne man forestille sig, at klubhuset ved en omrokering blev placeret, så det lå yderst, mod boldbanerne? Det ville også give en bedre ’afstand’ fra selve boldbanerne til den tænkte nye bebyggelse.
Sundby boldklub, v. Svend Hansen
Kultur- og Fritidsforvaltningen forstår Sundby Boldklubs bekymring. Det er ikke hensigtsmæssigt for en fodboldklub at være placeret væk fra banearealet. Der bliver imidlertid ikke i første omgang udarbejdet en detaljeret lokalplan for den del af Kløvermarken senere. I sidste ende er det et politisk spørgsmål om man vil opføre et nyt klubhus til Sundby Boldklub et andet sted på arealet. I den sammenhæng kan det indgå om man hensigtsmæssigt kan anvende bygningerne til andet kommunalt formål.
6
- Sundby Boldklub er blevet flyttet: Først fra Sundby Idrætspark til Amager Fælled i nogle tarvelige ”paphuse” og med nogle forfærdelige baner, så blev vi flyttet ned på Kløvermarken og endelig fik vi ordentlige forhold. På trods af de mange flytninger har klubben bevaret sin store ungdomsafdeling, og fastholdt et blomstrende klubliv, ikke mindst takket være det nye klubhus. Vi gruer for fremtiden, hvis forholdene bliver som skitseret i vinderprojektet.
Vinderprojektet bevarer det samme antal boldbaner, som der er på Kløvermarken i dag. Vinderforslaget tilfører samtidig området en række nye og moderniserede fritidstilbud og idrætsaktiviteter.
7
- Beskrivelse af hvordan imødekommelse af behovet for et stærkt øget antal idrætsfaciliteter, herunder særlig boldbaner, kan sikres med det foreliggende vinderforslag
Følgegruppen mod boligbyggeri på Kløvermarken, v.
Steen Alberts
Konkurrenceprogrammet forudsætter, at antallet af baner skal bevares. I den sammenhæng er det i sagens natur en udfordring, når der kommer i størrelsesordenen 5.800 nye boliger med omkring 10.000 nye borgere til området. På den anden side ligger det i konkurrenceoplægget, at der skal være nye klubfaciliteter m.m. Hertil kommer, at idrætsbåndet vil det være en fin imødekommelse af et ændret idrætsbillede, hvor løb og forskellige former for den selvorganiserede idræt er stigende, mens deltagelsen i de traditionelle idrætter som f.eks. fodbold er uændret.
8
- Nødvendigheden af at flytte tennisbanerne og dermed hvorvidt projektet syd for vejen til nyttehaveforeningen Kløvermarken er til diskussion?
Formand Jacob Holm, N/F Kløverengen,
Forvaltningerne vil tage en dialog med KTK omkring denne del af projektet. Det er ikke en forudsætning, at tennisbanerne flyttes, som foreslået i vinderforslaget, men det kan vise sig i den videre planlægning, at være en løsning som alle parter kan se fordele ved.
9
- Den præcise udformning af ’skate’banerne og deres afgrænsning til nyttehaverne på syd-øst siden, men også adgangsvejene og nyttehaveforeningens afgrænsning generelt.
Godt spørgsmål, da det netop belyser en af udfordringerne ved et vinderforslag ved en arkitektkonkurrence. Skaterbanen er alene at se som et forslag. Der kan være gode argumenter for, at en sådan bane i stedet placeres ved IC-byen eller en anden del af "idrætsbåndet". Forslaget om en skaterbane tjener på nuværende tidspunkt alene som en illustration. Idrætsbåndet vil blive detailplanlagt i en senere fase.
10
- Hvad sker der med AK ThOR’s træningslokaler? Er der regnet med at Klubben skal have træningslokaler i den nye bebyggelse? (er man klar over de krav der stilles til sådanne lokaler, med hensyn til belastning på gulv, nødvendig højde og pladsforhold) Og er man klar over støjen der kan være ved vægtløftning?
Kurt Hougaard (AK THOR)
Udgangspunktet for idrætsplanen er, at ingen klubber stilles ringere end i dag. Det betyder også, at der forsat vil være lokaler til AK THOR. For så vidt angår gulv m.m. vil klubben blive inddraget i arbejdet med rumprogram m.m. ligesom det sker med andre idrætsprojekter i København (skøjteklubberne, Fælledklubbernes genhusning m.m.)
11
- AK THOR betaler ikke leje for de nuværende lokaler, skal der betales husleje hvis klubben skal være i de nye lokaler?
Udgangspunktet er uændrede vilkår for brugerne. Det betyder også, at faciliteterne reetableres på uændrede vilkår. Der vil ikke blive ændret på dette i forbindelse med Kløvermarksprojektet.
Miljø og Natur
- Afklaring af hvilken betydning det har for vinderforslaget, at selve Kløverparken, på baggrund af kommunens egne jordbundsundersøgelser, ikke kan bebygges med boliger – hvad skal så bebygges?
- Følgegruppen mod boligbyggeri på Kløvermarken, v.
Det er ikke korrekt, at kommunens jordbundsundersøgelser viser, at der ikke kan bygges boliger på Kløverparken. Der er udarbejdet en VVM redegørelse med henblik en af oprensning af forurenet jord på Kløverparken. Derved bliver det muligt med et ændret plangrundlag at anvende arealet til boliger på sigt og under hensyntagen til nærheden til Prøvestenen. Der er intet, der tyder på, at jorden ikke kan oprenses.
- Afklaring af hvad SEVESO-problematikken (giftudslip o.a. fra Benzinøen) har af konsekvenser for vinderforslagets gennemførelse
Med hensyn til risiko fra anlæggene på Prøvestenen er det netop en af projektets opgaver, at klarlægge risikoen og de konsekvenser det har for udvikling af Kløvermarkskvarteret. På den baggrund vil det være muligt, at opstille et scenarium for hvordan miljøproblemerne kan løses.
- På baggrund af ovenstående – en udmelding fra CfB om hvilke områder man så vil pege på til de kommende fredningsforhandlinger mellem Ritt Bjerregaard og DK’s naturfredningsforening
Den grønne flod i vinderforslaget udstrækker Kløvermarken således at den får fat i vandet og voldanlægget, hvorved floden binder kvarteret sammen. Arealmæssigt er områderne af samme størrelsesordenen.
- Beskrivelse af planer og beredskab for håndtering af forureningen – i samarbejde med Skanska
Forureningen i området vil blive håndteret i forhold til gældende lovgivning og retningslinier fra Københavns Kommune.
Oprensningen foregår over 3 år, ved at vi gennemgraver grunden. Den sydligste del af grunden, hvor pyrolyseværket har ligget, gennemgraves op til 12 gange. Jorden graves op og lægges i miler, så luften og solen kan komme til og jordbakterierne begynder på nedbrydningsarbejdet. På den nordlige del af grunden vender vi jorden – næsten som ved pløjning.
Det er en stor grund. Når vi går i gang med at rense, skal vi vende op til 4.000.000m3 jord. Så selvfølgelig har vi planer for hvordan vi arbejder os frem tidsmæssigt, hvor ofte vi skal tage analyseprøver, hvorhenne og hvordan vi agerer, hvis vi finder noget uventet.
Vi forventer at gå i gang ved årsskiftet 2008/2009 og den første gennemgravning vil give udfordringer, da vi blandet andet skal håndtere store betonfundamenter. Vi skal samtidig sørge for at holde grunden rimeligt fri for vand, da for meget vand vil hæmme rensningsprocessen.
Vi starter i den sydlige del af grunden, den del der vender ud mod Prags Boulevard og Prøvestensbroen, og derefter arbejder vi os mod nord. I hele renseperioden vil vi løbende tage prøver og analysere disse.
Kultur- og Fritidsforvaltningen opererer i et notat af 27.6. -08 med ialt 26 kunststofbaner.
Hvordan fastholdes under disse betingelser intentionerne om fredning med DN samt tilgængeligheden til området? (I et notat fra aug. -08 fra KBU´s administrerende direktør opereres med minimum 18
kunststofbaner.)
Følgegruppen mod boligbyggeri på Kløvermarken, v. Steen Alberts
Kultur- og fritidsforvaltningens notat er en foreløbig vurdering, som ikke er udarbejdet i samarbejde med de øvrige forvaltninger i projektgruppen. Spørgsmålet vedr. kunstgræsbaner vil blive afklaret i forbindelse med den idrætsplan, som skal udarbejdes som en del af den videre planlægning. Det fremgår af det nævnte notat fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, at der er tale om en foreløbig vurdering, som kommunens øvrige forvaltninger ikke har været involveret i, og spørgsmål omkring kunstgræsbaner vil først blive afklaret i forbindelse med udarbejdelsen af en samlet idrætsplan for Kløvermarkskvarteret. Antallet af kunstgræsbaner i de to notater er stort set identisk
- I en skrivelse fra 11.07. -08 fra jeres eget Center for Bydesign beskrives hhv Fredning og "Brand, eksplosion og giftpåvirkning" begge som "ikke relevat" i forhold til miljøvurdering.
Forklaring udbedes.
Det er korrekt, at der med vinderforslaget er foretaget en screening i overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og programmer og at der er udsendt en supplerende høring Screeningen giver fejlagtigt indtryk af at der ikke skal foretages en vurdering af brand og eksplosions påvirkning, idet der er afkrydset under feltet ”ikke relevant”. Dette er selvfølge en beklagelig fejl, idet der er flere virksomheder, der er omfattet af en risikozone - AGA og gasblandeanlægget. For disse foreligger der en vurdering af risikoen. Endvidere er der nærheden til Prøvestenen, der omfatter mange risici virksomheder. Forvaltningerne har igangsat en risikovurdering af disse anlæg. Disse forhold vil indgå i den miljørapport, der udarbejdes sammen med lokalplanen. Med hensyn til emnet fredning er der ikke i dag fredninger inden for afgrænsningen af kvarteret. Der er en fredet bygning og Kløvermarken berøres på en mindre del af en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsmindet Christianshavns Vold
- Center for Miljø anbefaler den 11.10. -07 en "sikkerheds- og planlægningszone" på 500 meter fra Prøvestenen - bl a i forbindelse med en beskrivelse af en ulykke i Buncefield, London, hvor 155.000 tons jetfuel eksploderede og brød i brand - og hvor eksplosionen kunne høres 20 km væk. På Prøvestenen opbevares op imod 500.000 tons jetfuel. Hvilke foranstaltninger har man i den forbindelse fra forvaltningens side indopereret i forslaget om massiv bebyggelse 100 meter fra Prøvestenen?
I programmet til konkurrencen om Kløvermarkskvarteret er der redegjort for at der ligger en 500 m zone omkring Prøvestenen. Det fremhæves at konkurrencedeltagerne ikke skal forholde sig til denne zone, idet Københavns Kommune ønsker ideer og forslag til, hvordan kvarteret kan udvikles over en lang årrække. I Planlægningsfasen, som vi nu er i gang med, er det derimod meget relevant, at forholde sig til denne zone og risikoen fra anlæggene på Prøvestenen. Forvaltningerne har derfor i gang sat en konkret vurdering af risikoen for på den baggrund at kunne vurdere, hvilke afværgeforanstaltninger der evt. kan iværksættes.
- For mange kunstgræsbaner
DN København, Erik Jacobsen
Med hensyn til antallet af kunstgræsbaner, er det endnu ikke afklaret hvor mange der skal være. Det afventer bl.a. en vurdering af banekapaciteten sammenholdt med de øvrige ønsker til hvad den grønne flod skal kunne.
- For meget byggeri på selve Kløvermarken
Borgerrepræsentationen har fastlagt, hvor meget der maksimalt skal bygges på Kløvermarken. Opgaven er derfor, at sikre den samlede kvalitet.
- Forringelse af indsynet til byens tårne
Forvaltningen er ikke enig i at udsynet til byens tårne forringes. Det er korrekt, at udsynet fra Uplandsgade ændres, men fra Kløvermarken/den grønne flod vil byens tårne træde markant frem.
- Hvordan kan det sikres at ca.40 ha sikres som offentligt grønt område til bla. boldspil og ekstensiv friluftsudfoldelse?
DK’s Naturfredningsforening,
Birgitte Ingrisch og Anne-Mette Wahlberg
De grønne områder i vinderforslaget er nogenlunde samme areal som Kløvermarken i dag. Det er hensigten, at lokalplanen fastlægger den grønne flod som et rekreativt areal, der kan anvendes til f.eks. fodbold og langs kanten til promenade/idræt. Det sker i de enkelte bestemmelser og i lokalplanens formål. Når det er fastlagt i lokalplanens formål, hører det med til et af lokalplanens principper, og derved er det begrænset hvad kommunen kan dispensere til.
Infrastruktur
- Hvordan vil man sikre, at der ikke kun bliver bygget boliger og erhverv, men at der også bliver bygget skoler, institutioner og idræts og kulturfaciliteter. Her tænkes på den løbende finansiering.
Med hensyn til den offentlige service såsom skoler, daginstitutioner osv. indgår det i planlægningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen meddeler behovet for skole og dagsinstitutioner. Herudover vil en lokalplan muliggøre en lang række af forskellige funktioner i kvarteret.
Byggeperiode
- Hvordan vil man sikre, at idrætsklubberne kan opretholde deres aktiviteter i byggeperioden
1-5: Kløvermarkskvarteret bliver bygget i etaper, og det er sandsynligt, at kvarteret opføres i mange etaper, og det giver mulighed for at tilrettelægge en hensigtsmæssig proces i byggeperioden, herunder en plan for hvordan boldbanerne kan bevares eller midlertidigt etableres andet sted i kvarteret.
- Infrastrukturen tæt omkring Kløvermarken i byggeperioden
Brugerbestyrelsen for Kløvermarken, v. Steen Schou Larsen
Se ovenstående
- Byggeperiodens indvirkning på infrastrukturen på forreste Amager. (Christianshavn, Christmas Møllers Plads, Vermlandsgade osv)
- Hvordan forestiller man sig Sundby Boldklubs store ungdomsafdeling, samt de mange seniorhold, skal kunne fungere i selve byggeperioden? (her ville det vel også være lettere hvis den lå yderst)
- Plan for erstatningsbaner for boldklubberne i byggeperiode
Ejerforhold
- Belysning af hvilken betydning det vil have for vinderforslaget, hvis det viser sig at Renoflex ikke kan sælges til Skanska
Det har ingen betydning for planen, hvem der eventuelt vil overtage Renoflex ejendom, hvis den bliver udbudt. Lokalplanen sikrer, hvad området kan anvendes til og hvilken bebyggelse der kan opføres.
