Tilslutningsanlæg ved Helsingørmotorvejen

07. februar 2012
Det er ved at være på plads, hvordan tilslutningen mellem Nordhavnsvej og Helsingørmotorvejen bliver.
Vejstrækning mellem Helsingørmotorvejen og tunnelen. Illustration: SchønherrDe sidste meter af Nordhavnsvej har ligget på tegnebrættet indtil for nylig. Men nu er tilslutningen mellem Nordhavnsvej og Helsingørmotorvejen ved at være på plads.

Den 23. januar besluttede Teknik- og Miljøudvalget at anbefale, at tilslutningen bygges som et T-kryds med lyssignaler. Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om sagen den 9. februar 2012.

Der har længe været to forskellige forslag til, hvordan man kan forbinde Nordhavnsvej og Helsingørmotorvejen lige nord for Ryparken Station. Enten med ramper uden lyssignaler eller som et T-kryds med lyssignaler.

Et T-kryds med lyssignaler er et mindre anlæg, der koster ca. 83 mio. kr. mindre end alternativet. Det betyder, at tilslutningen får mindre kapacitet end rampeløsningen. Men krydset er stort nok til, at man kan afvikle trafikken til den første etape af udbygningen i Nordhavn på 600.000 etagekvadratmeter, sådan som det er aftalt mellem staten og Københavns Kommune. Når Nordhavn på et senere tidspunkt bliver udbygget yderligere, kan krydset udbygges til den tid.

En fordel ved T-krydset er, at man kan køre fra Nordhavnsvej og ind mod byen. Det ville ikke være muligt i den rampeløsning, der ellers var foreslået.

Arbejdet med at bygge tilslutningen går i gang fra sommeren 2013.
 
 
Kontaktoplysninger Telefon

Nordhavnsvej
Tlf: 21 84 83 01
E-mail: nordhavnsvej@tmf.kk.dk
www.kk.dk/nordhavnsvej
Teknik- og Miljøforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212