Vi kender det i dag fra lufthavnen, hvor vi med et par klik og en stregkode bekræfter billetten til smutturen, drømmerejsen eller forretningsmødet en flyvetur borte. Typisk uden at stå i kø, trække numre eller blive henvist fra én skranke til en anden.Fra den 22. februar får du den samme hurtige ekspedition i Københavns Borgerservice nyindrettede servicecenter på 1. sal i Amager Centret. Her er NemID’en din billet til en lang række services og ydelser fra det offentlige. Med NemID’en i hånden kan du gå direkte til computerne og selv finde svar på dit spørgsmål. Er du i tvivl, om din sag kan løses foran en pc, står medarbejdere parat til at hjælpe dig. Samtidig viser de dig, hvordan du med en computer næste gang kan klare sagen hjemmefra, fortæller Ulla Molin, chef for borgerservicecentret i Sundby.- For mange af de besøgende her på Amager er skranken ofte et forsinkende element. De ved, hvad de kommer for og skal måske bare lige hjælpes i gang foran pc’en, fordi det er den hurtigste vej til et svar eller en bestilling. Det indretter vi os nu efter, siger hun.
Onsdag den 22. februar kl. 12 slår Ulla Molin glasskydedørene til side i centret, som overborgmester Frank Jensen officielt indvier kl. 12.30 sammen med direktøren for Københavns Borgerservice, Thomas Jakobsen. Herefter er der kaffe og lagkage til de 100 første, og centerchefen tøver ikke med at kalde det fremtidens borgerservice, som københavnerne den dag kan tage i øjesyn. - I de kommende år vil flere og flere henvendelser skulle klares via Nettet. Her er det vigtigt, at vi gør det let for de mange, der styrer direkte til pc’erne, fordi vi så får bedre tid til at hjælpe dem, der har brug for at tale med en medarbejder eller som står i en situation, der kræver lidt mere fra medarbejderens side, tilføjer Ulla Molin. Der kan også være borgere, der ønsker lidt undervisning i mulighederne på nettet, adgangsnøglen NemID eller specifikke ydelser som for eksempel pensionsansøgningen.- Hele paletten får vi nu bedre tid og plads til i det nye center, fortæller den forventningsfulde chef for Borgerservice Sundby.BEMÆRK: I perioden op til den 22. februar vil der være trængsel i det nuværende Borgerservicecenter, og der kan forekomme kø.
Kl. 12.00: Dørene åbnes til Københavns Borgerservice på 1. sal i Amager CentretKl. 12.30. Velkomst ved Ulla Molin og taler ved Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen og direktør for Københavns Borgerservice, Thomas Jakobsen.Kaffe og lagkage til de 100 første. Kl. 13.00: Mulighed for at se og bruge det nye borgerservicecenter. Hent rumtegningHent illustration
Ulla Molin, chef for Borgerservice Sundby, tlf: 33 66 10 60/26 37 38 11, ulla.molin@okf.kk.dk
Rasmus Gorm Hansen, pressemedarbejder, tlf. 26 30 77 12, rgh@okf.kk.dk