Lige før efterårsferien var en række skoleklasser samlet for at udarbejde kreative designløsninger, der kan afhjælpe nogle af udfordringerne ved fremtidens klimaændringer. Temaet var fremtidens løsninger på oversvømmelser – med fokus på at løse oversvømmelsesproblemer i København.
Dagen igennem arbejdede eleverne med idegenerering og prototype-modelbygning, og de satte mange kreative designløsninger i søen. Blandt løsningerne var et survival-kit til brug under tømning af oversvømmede kældre, og en tre-dages oversvømmelsespakke til ældre, som kan udleveres af hjemmeplejen via både. Dermed fik eleverne givet deres bud på hvordan en fremtidig borgerservice i en klimatilpasset kommune kan se ud. Den nye generation er fremtiden, og det er det vigtigt, de får klimaet under huden fra starten. Derfor uddanner Miljøtjenesten kommunens børn og unge i bæredygtighed. Miljøtjenesten havde i den forbindelse indgået samarbejde med INDEX: Design to improve life, da skoleklasser i uge 41 opfandt kreative designløsninger på fremtidens klimaændringer. Det nye multirum på Energi- & Vandværkstedet faciliterede den innovativ læringsproces, hvor INDEX’ designkoncept blev testet af.
Miljøtjenesten er uddannelsesbenet i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommunes. I samarbejde med Børne- & Ungeforvaltningen har de længe arbejdet med at styrke elevernes innovationskompetencer og sikre en bæredygtig udvikling med grøn vækst i København. Læs mere om Miljøtjenestens mange tilbud til Københavns børn og unge.Du kan også læse mere om Københavns Kommunes klimamål om at reducere CO2-udledningen med 20% i 2015 og CO2-neutralitet i 2025.