Sæt dit fingreaftryk på dit pas

12. december 2011
Fra den 1. januar 2012 skal dine fingre i brug, når alle nye udstedelser af pas skal forsynes med fingeraftryk.
Billede af pas

Det er et EU krav, som alle lande skal leve op til, som sikrer, at du vil være langt bedre sikret mod forfalskninger og misbrug end tidligere.

I Københavns Kommunes Borgerservicecentre og Borgerservice Kvik’er kan du nemt og hurtigt få udstedt dit nye pas. De nye såkaldte paskiosker kan optage foto, scanne aftryk og underskrift på en gang.

Fingeraftrykket bliver som sådan ikke synligt i passet, men lægges i krypteret form i chippen i passet, så det kun kan aflæses digitalt.

Det gamle pas er stadig gyldigt


Hvis dit pas ikke udløber foreløbigt, behøver du ikke skynde dig at skifte det ud. Pas udstedt før den 1.1. 2012 vil nemlig stadig være gyldige i hele passets løbetid.

Prisstigninger


Med den nye teknologi kommer også prisstigninger.

Priserne på pas fra den 1. januar:

0 til 11 år: 115 kr.
12 til 17 år: 140 kr.
18 til 64 år: 625 kr.
65 år og derover: 375 kr.

Du skal være opmærksom på, at vi tilbyder at tage foto til passet for 85 kr., men du er også velkommen til at medbringe et foto, der levet op til gældende krav.

Tjek www.kk.dk og find dit nærmeste borgerservicecenter eller Borgerservice Kvik.


Fakta

 

  • På baggrund af begivenhederne den 11. september 2001 er der i EU vedtaget en række forordninger om ensartet udformning af visa og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere for at undgå misbrug

 

  • Børn under 12 år skal ikke afgive fingeraftryk

 

  • Aflæsning af chippen vil udelukkende oplyse om hvilke fingre, der er optaget i passet

 

  • Politiet kan ikke se fingeraftrykkene, og de bliver heller ikke gemt for eftertiden.

 

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212