Netop nu er der høring om Københavns kommuneplanstrategi 2010. Det drejer sig om hele byens udvikling, og vi vil gerne vide:
Hvad er vigtigt for din livskvalitet? Hvilke ændringer i byen kan gøre din hverdag endnu bedre? Hvad kan vi gøre for at tiltrække vækst og investeringer? Hvordan kan vi gøre det endnu lettere at være virksomhed i Danmarks hovedstad? Hvad i byen er vigtigst for københavnerne?Hvordan gør vi København grønnere, tryggere og gladere?Derfor har vi brug for din hjælp; holdninger, viden, ideer, ønsker…Kom og giv dine input i aften, når vi holder:Debatmøde om Københavns fremtid13. oktober kl. 18-22 på Ørestad GymnasiumØrestad Boulevard 75, 2300 Kbh. S
• Hør hvad erhvervsfolk, byplanlæggere, politikere og andre københavnere tænker om Københavns udvikling.
• Bliv klogere på din by.
• Kom med dine input til hvordan vi skaber vækst og livskvalitet, både i den eksisterende by og i de nye byudviklingsområder.Debatmødet er en del af høringen om kommuneplanstrategi 2010. Indtil den 18. oktober kan du komme med dine input til et bedre København.Læs kommuneplanstrategien, se programmet og tilmeld dig på www.blivhoert.kk.dk. Der er nemlig et begrænset antal pladser.