Ny selskabslov trådt i kraft

08. marts 2010
Den nye selskabslov trådte delvis i kraft den 1. marts 2010. Det betyder bl.a., at man fra 1. marts kan etablere nye ApS selskaber med en indskudkapital på 80.000 kr.
Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ny selskabslov. Loven er én samlet lov for aktie- og anpartsselskaber, som skal erstatte aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. 

Ændringerne i den ny selskabslov træder delvis i kraft den 1. marts 2010, hvor minimumskravet til selskabskapitalen for stiftelse af anpartsselskaber ændres fra 125.000 til 80.000 kr if. For aktieselskaber videreføres det nuværende krav om en kapital på 500.000 kr. 

Loven træder delvis i kraft , fordi tilpasningen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer ikke er afsluttet - f.eks. muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen.

Du kan få hjælp og rådgivning om den nye selskabslov hos Københavns Erhvervcenter. Ring 7080 8008 eller skriv til erhverv@kk.dk

Du kan også læse mere om lovændringene hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har udarbejdet en notat om den første delvise ikraftræden og en vejledning, der sammenstiller gældende regler og ændringerne i den nye lov.

Læs mere på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen's hjemmeside 
 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212