Kom til folkefest på rådhuset

05. marts 2010
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag inviterer VI KBH'R' til fest med musik, sang og dans lørdag d. 13. marts kl. 14-20.

Festsalen på Københavns Rådhus danner rammen om festlighederne, og VI KBH’R’ byder på et kreativt og afvekslende program. Nyd den storslåede gallakoncert eller oplev et kvindebibliotek, hvor du kan låne et menneske i stedet for en bog - og få afprøvet og måske nedbrudt nogle fordomme.

Der er fri entré til arrangementet, og alle er velkomne.

Program

13.30 Dørene åbner

14.00 Velkomst ved Klaus Bondam, beskæftigelses- og integrationsborgmester

14.15 Præsentation af kvindebibliotek ved Ethniqa Magazine

14.30 Verdenskulturcenterets etniske kvindekor ” Verdens sirener”

15.00 En musikalsk rejse- akt I. Præsenteret af Missing Voices

16.00 Workshopper: dans, rap og perkussion

17.10 En musikalsk rejse – akt II. Missing Voices

18.00 Let aftensmåltid

18.00 Internationalt Modeshow – ved Etniske Minoritetskvinders Råd ved Hakima Lasham Lakhrissi

18.30 Wendy Wonder med Reggaelution. Gæst Celestine Sawa

19.30: Afslutning ved konferencier og fællessang

Kvindefesten er arrangeret i samarbejde med Missing Voices, Ethniqa Magazine, Tapeworm management, VerdensKulturCentret, Gazette og Etniske Minoritetskvinders Råd.

En musikalsk rejse i to akter – præsenteret af Missing Voices
Medvirkende kunstnere: Anja Mikkelsen, (saxofon), Jullie Hjetland, (sang), Maren Hallberg Larsen, (harmonika), Mizgin, (saz og sang), Shohreh Sharzad, (daff og dans), Simona Abdallah, (darbuka) Asil Alkhaldy, (sang), Lucy Bannon, (dans), BadBrya, (rap) og Dalia Faitelson (Art direction).

Wendy Wonder
Wendy Wonder er en dansk-kenyansk reggaeartist, som hovedsageligt synger traditionel roots reggae. Hendes stemme har et strejf af melankoli og soul, som passer godt til hendes sange. Wendy optræder med bandet Reggaelution og med sangeren Celestine Sawa.

Kvindebibliotek ved Ethniqa Magazine
Menneskebiblioteket handler om at få afprøvet og nedbrudt fordomme. I menneskebiblioteket låner man et menneske i stedet for en bog. ”Bogen” og låneren taler sammen. Målet er at få mennesker, der ikke kender hinanden til at tale sammen og på den måde lære noget, de ikke vidste. Lån en single mor, en kendt rapper, en jyde, en stripper, en chefredaktør, en tørklædepige, en embedskvinde, en iværksætter eller en anonym alkoholiker. Hør deres historie.

Om VI KBH'R'

Du kan læse mere om kvindefesten og VI KBH♥R♥ kampagnens øvrige aktiviteter på www.blanddigibyen.dk

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212