Vesterbros stofbrugere får nye kanylebeholdere

29. januar 2010
I mange år har der på centrale steder på bl.a. Vesterbro været opstillet kanylebeholdere, så bydelens stofbrugere kan komme af med deres brugte kanyler på en sikker og miljøvenlig måde.
Billede af offentligt opstillet kanylebeholder

Nu har Københavns Kommune i samarbejde med R98, DUGNAD Vesterbro og Skibby Jensen Smedie A/S udviklet en ny og bedre kanylebeholder, der i disse uger bliver sat op cirka 30 udvalgte steder på Vesterbro, i H.C. Ørstedsparken og ved Sundholm på Amager.

Udskiftningen af den gamle beholder sker, fordi de gamle beholdere er nedslidte og forældede, og fordi kanylerne sætter sig fast i det buede rør på de gamle beholdere.

Hos DUGNAD Vesterbro, der arbejder for bedre forhold for stofbrugerne på Vesterbro og blandt andet driver en cafe for stofbrugere, er man rigtig glad for den nye beholder.

” Vi opfordrer vores brugere til at bruge kanylebeholderne, og det er vores indtryk, at det er der rigtig mange af dem, der gør. De nye kanylebeholdere er lettere tilgængelige, og det tror jeg, vil få flere stofbrugere til at bruge dem,” siger lederen af DUGNAD, Michael Lodberg Olsen.

Mens de gamle kanylebeholdere var på 5 liter, er de nye på 11 liter. Ved Mændenes Hjem i Lille Istedgade og ved Café DUGNAD på Halmtorvet bliver der sat ekstra store beholdere på 20 liter op.

Det er R98, der står for at tømme kanylebeholderne, som skønnes at opsamle omkring halvdelen af de brugte kanyler, stofbrugerne skiller sig af med.

Kanyler, der ved et uheld ikke er lagt i kanylebeholderne, men fx ligger på gaden, samles op af flere forskellige organisationer, heriblandt R98, Københavns Kommune, BrugerForeningen m.fl.

Hvis man falder over brugte kanyler, der ligger og flyder, kan man kontakte Københavns Affaldsservice på tlf. 70 10 33 88 eller affald@tmf.kk.dk, der vil sørge for, at kanylerne bliver fjernet hurtigst muligt.


Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

· Søren Petersen, miljøtekniker, Center for Miljø, Københavns Kommune, 33 66 59 51, sopete@tmf.kk.dk

 
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Miljø
Njalsgade 13-15
Postboks 259
1502 København V

Tlf: 33 66 33 66
Fax: 33 66 71 33
E-mail: miljoe@tmf.kk.dk

Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen

Åbningstider:

Mandag-torsdag 8.15-15.45
Fredag 8.15-15.15

Personlig henvendelse:
Kan ske i Kundecentret, Njalsgade 13, st.
2300 København S

giv os et praj
Hold København pæn Skriv til os
Er der huller i vejen, flyder det med affald eller mangler der afstribning?
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212