Københavns klimaplan vedtaget

02. september 2009
Københavns Klimaplan er vedtaget - hele borgerrepræsentationen stemte for

En samlet Borgerrepræsentation vedtog torsdag d. 27. august verdens mest ambitiøse plan for klimaet - Københavns Kommunes klimaplan "CO2-neutral i 2025".

Planen udpeger 50 konkrete indsatser og initiativer, der tilsammen skal gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

"København har nu en samlet plan for, hvordan vi som by handler imod klimaforandringerne. Det er en plan, der helt konkret fortæller os, hvordan vi kan ændreadfærd og vaner både som by og som privatperson. Det er en ambitiøs plan for, hvordan vores by bliver endnu bedre at bo i. Københavns klimaplan viser, at klimaudfordringer ikke behøver begrænse byen, men kan give nye muligheder. Lommeparker kan fx optage regnvand, el- og brintbiler kan være med til at nedbringe luftforureningen og vindmøller kan på sigt give økonomisk gevinst", udtaler Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam.

Læs mere i denne pressemeddelelse

 
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212