Den kriminalpræventive indsats er blandt de bedste i Europa

Der er uro på Nørrebro, men rapport viser, at København yder en velfungerende indsats mod kriminalitetstruede børn og unge.
Politi og uromagere. Kilde: Colourbox.

København oplevede også i vinteren 2008 uroligheder og konfrontationer mellem politi og unge. Derfor gjorde kommunen to ting. Den nedsatte en taskforce af personer med faglig ekspertise på det kriminalpræventive område, herunder embedsmænd fra kommune. Og bad konsulentfirmaet LG Insight om at vurdere den kriminalpræventive indsats i kommunen og give nogle bud på, hvordan byen kan blive mere tryg og sikker at bo og færdes i.

Hovedkonklusion fra LG Insight er, at København, sammenlignet med andre tilsvarende byer, er relativt tryg, og at byen yder en omfattende og velfungerende indsats mod ungdomskriminalitet.

Rapporten fra LG Insight peger på nogle punkter, hvor kommunen gør det godt og på steder, hvor der er rum til forbedring. 


Det rigtig gode:  

  • Skolerne laver et stort kriminalpræventivt arbejde rettet mod børn, unge og deres forældre, blandt andet i regi af SSP.
  • SSP København er en afgørende kriminalpræventiv aktør, som har udviklet sig betydeligt de seneste år og som nyder stor anerkendelse.
  • Der laves skræddersyede indsatser baseret på lokale behov, både hvad angår SSP organiseringen og andre indsatser.
  • Aktørerne har beredskab i forhold til uroligheder og konflikter i byen, og de kriminalpræventive aktører har tæt føling med situationen i byen, som også drøftes i regi af SSP.
  • Der er mange frivillige indsatser i Københavns Kommune.
  • En række projekter fremhæves som initiativer med stor faglig værdi, som med fordel kan udbredes til en større geografi eller målgruppe, herunder Den Korte Snor, Dommervagtsprojektet, socialrådgivere på skoler, gadeplansmedarbejdere, Ung i job, U-turn, og enkeltsagskonceptet i SSP


Rum til forbedring, hvor kommunen er i gang med at fylde rummet ud: 

  • Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har iværksat et fælles udviklingsarbejde omkring indførelse af ”Børnelinealen”. Det handler om, at skabe fælles sprog om de børn og unge, som forvaltningerne samarbejder om at støtte og give tilbud. Hvorfor har vi fx et problem, og hvornår har vi et socialt problem? 
  • Ungdomsklubberne er centrale for arbejdet med udsatte børn og unge og derfor indgår de nu specifikt i arbejdet under fokusområdet ”Hurtig og insisterende indsats i forhold til uroskabende unge”.
  • Kultur- og fritidsaktørerne er vigtige, og er i dag en del af SSP.
  • Der er behov for SSP+, og det er der sat penge af til med budget 2009.  
  • Bedre koordinering af de større boligsociale tiltag. Helt konkret kommer opsøgende medarbejdere i fir sociale boligområder.
  • Der er sat gang i en Gadeplansuddannelsen for at skabe en fælles forståelse af problemer, muligheder og metoder i arbejdet med utilpassede unge 
  • Socialforvaltningen arbejder på at implementere effektstyring på området for udsatte børn og unge. Det vil gøre det muligt at overvåge resultater og effekter af forskellige indsatser. 
  • For at imødegå manglende anerkendelse af de frivilliges arbejde og resultater, indgik Socialforvaltningen i 2008 en kontrakt med konsortiet Rab’A’Skov om at oprette et Ressourcecenter for børn og unge i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro. Centret skal danne en ny ramme for det frivillige arbejde i forhold til sårbare børn og unge. Meningen er at styrke kvarterets nuværende frivillige og professionelle kræfter, der er i og omkring kvarteret. Og at tiltrække og mobilisere nye frivillige.


Desuden er der i budget 2009 afsat penge til:

  • flere pladser i Den Korte Snor (mandsopdækning af kriminalitetstruede unge)
  • flere socialrådgivere på skolerne (tidlig indsats)
  • styrkelse af familiebehandlingsarbejdet
  • flere gadeplansarbejdere
  • styrkelse af SSP København



Se hele rapporten fra LG Insight



FAKTA
Københavnerkriminalitet i tal: 
  • Der er i de seneste år er sket et mindre fald i den anmeldte kriminalitet blandt unge under 18 år i Københavns Kommune.
  • 31 procent af samtlige sigtede unge indenfor Københavns Politis område har bopæl udenfor Københavns Kommune.
  • Kriminalitetsstatistikker og tryghedsundersøgelser viser, at København ikke er en usikker by og ikke opleves sådan af byens borgere eller af turister.
  • Anmeldelser af personfarlig kriminalitet er steget med 27 procent de seneste fem år, hvilket er en smule mere end i andre større danske byer som Århus, Odense og Aalborg. Andelen af unge under 18 år i Københavns Kommune er dog steget med ca. 20 procent i samme periode.
  • Stigningen i anmeldte sager modsvares ikke i en tilsvarende stigning i andelen af befolkningen, som udsættes for vold, jf. offerundersøgelser. Risikoen for at blive udsat for vold i Københavns Kommune er derfor uændret i løbet af de seneste 20 år.
  • Kriminaliteten blandt de helt unge er faldende, og unge i byen er generelt mere lovlydige end tidligere. Til gengæld er der kommet en tydeligere opdeling af ungdomsgruppen med en stor gruppe, der slet ikke er kriminelle og en mindre gruppe, der er stærkt kriminelle.
  • Kriminalitetsgraden i København er på niveau med byer som Oslo og Göteborg og væsentligt under niveauet i byer som Stockholm, Malmö, Berlin og London.
  • De unge under 18 år udgør 18 procent af befolkningen i København, men står for 38 procent af sigtelserne for kriminalitet. Overrepræsentativitet gør sig også gældende i øvrige storbyer i Norden og i Europa.
  • Ca. 85 pct. af de unge lovovertrædere begår kun kriminalitet én gang.


 

 

 

 

Pressekontakt Henvendelse

Pressechef Ulrik Aarhus

Socialforvaltningen
Tlf: 26 37 02 78