PRESSEMEDDELELSE 19.06.2009
Kultur- og FritidsborgmesterenEfter en grundig kulegravning af de københavnske spillesteders økonomi og planer for fremtiden, fordelte et enigt Kultur- og Fritidsudvalg i går et samlet beløb på 3,9 millioner kroner i akut hjælp til spillestederne.
Således får Vega ekstra tilskud på 2,1 mio. kr., mens Copenhagen JazzHouse tildeles en million kroner. Udbetaling af de ekstraordinære tilskud sker under forudsætning af, at spillestederne iværksætter en række særlige økonomiske og organisatoriske tiltag til gen-opretning af deres driftsøkonomi.
Derudover får Pumpehuset 300.000 kroner i støtte til at puste nyt liv i musikscenen på Vandværksgrunden.
De resterende 500.000 kroner fordeles til konkrete arrangementer blandt byens såkaldt honorarstøttede spillesteder. Udvalget sætter efter sommerferien navn på de spillesteder, som vil få andel i de ekstraordinære midler i samarbejde med Københavns Kommunes Musikudvalg.
Nødvendig håndsrækning
”Spillestedernes situation er meget alvorlig, og jeg er glad for, at vi er i stand til at give en helt nødvendig håndsrækning. Vi er alle interesseret i at sikre et spændende og alsi-digt udbud af musik og spillesteder i København,” siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).Københavns spillesteder har alle oplevet fald i omsætningen på op til 25 procent i 2008, og den tendens er fortsat i 1. kvartal 2009. Særlig ramt er de spillesteder, som finansie-rer en stor del af deres musikdrift med indtægter fra natklubvirksomhed.
Deres regnskabs- og budgettal er gennemgået og analyseret med bistand fra Københavns Erhvervscenter. Udgangspunktet for fordelingen af de ekstraordinære krisemidler har været en hel eller delvis udligning af underskud kombineret med en vurdering af, at spillestedet fremover både er i stand til at fremlægge et realistisk driftsbudget og at gennemføre de organisato-riske tiltag, som er nødvendige for en genopretning af driften.
Aftale med Stengade 30 opsiges
Siden Stengade 30 blev udpeget som regionalt spillested, har spillestedet undergået en række afgørende organisatoriske, kunstneriske og økonomiske forandringer. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Kunstrådets Musikudvalg har i fællesskab vurderet, at Stengade 30 ikke længere er i stand til at leve op til det professionelle niveau, der fordres af et re-gionalt spillested.
På den baggrund er Kunstrådets Musikudvalg og et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget eni-ge om, at opsige den regionale spillestedsaftale med Stengade 30.
Spørgsmål kan rettes til:Kontorchef Sara Linell, tlf.: 3366 3803