Fakta om kommunen
 
 
Frise med billeder vedrørende sociale forhold
 

Definitioner - Sociale forhold

    
»Kontanthjælp
»Pensioner
»Indkomsterstattende ydelser


Kontanthjælp
Oplysninger om kontanthjælp stammer fra Københavns Kommunes Økonomi- og ressourcestyringssystem (KØR). Grupperinger, der vedrører tilbagebetalingen, er ikke medtaget i opgørelsen. Befolkningsoplysningerne kommer fra kommunens personregister. I opgørelsen er kun medtaget personer, der ultimo året boede i København. Personer i registreret partnerskab henføres til gifte. Som enlige for­sørgere defineres personer, der ifølge børneydelsessystemet modtager ekstra børnetilskud.

I hver af de 22 nedennævnte kategorier - herunder medregnet kontanthjælpsmodtagere i alt - optræder den enkelte person kun én gang uanset, hvor mange af de enkelte ydelser i kategorierne vedkommende har modtaget. Lovgivningen for de i nedenstående afsnit ikke-specificerede hjælpetyper fremgår af Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, Sundhed og retsvæsen 2006:14.

Kontanthjælp mv. omfatter:

Kontanthjælp til forsørgere
(§ 25 stk. 1 nr. 1, § 25 stk. 2, § 25 stk. 5 og stk. 7, § 25 stk. 12 nr. 1 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Kontanthjælp til ikke-forsørgere
(§ 25 stk. 1 nr. 2, § 25 stk. 3, § 25 stk. 5 og stk. 7, § 25 stk. 12 nr. 2 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Hjælp til unge under 25 år
(§ 25 stk. 1 nr. 3 og 4, § 25 stk. 4, § 25 stk. 12 nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Særlig støtte
(§ 34 i lov om aktiv socialpolitik).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

Kontanthjælp til personer uden social pension og til asylansøgere.

Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicap­pede flygtninge med 100 pct. refusion.

Revalidering mv. omfatter:

Revalideringsydelse
(§ 52 i lov om aktiv socialpolitik).

Støtte til særlige udgifter og til merudgifter til bo­lig under revalidering
(§ 64 i lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv beskæftigelsesind­sats §§ 76, 78, 79, 80 og 82).

Forrevalidering
(§§ 25, 25 a og 26 stk. 5 jfr. §§ 46 stk.1 3. pkt. og 47 stk.4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Løntilskud ved optræning eller uddannelse
(§ 9 stk. 2 i lov nr. 417 af 10. juni 2003)

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

Revalideringsydelse i forbindelse med virksom­hedsrevalidering.

Løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevali­dering.

Tilskud til selvstændig virksomhed.

Hjælp til værktøj og redskaber.

Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion.

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere omfatter:

Aktiveringsgodtgørelse
(§ 83 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

Forsørgelse af personer under vejledning og op­kvalificering samt virksomhedspraktik
(§§ 38 stk. 2 og 45 stk. 2 og 3 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

Løntilskud til personer under aktivering
(§ 63 jfr. § 64 stk. 3 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

samt den ikke-specificerede hjælpetype:

Særlig støtte til aktiverede.

Hjælp i særlige tilfælde omfatter:

Hjælp til sygebehandling, medicin mv.
(§ 82 i lov om aktiv socialpolitik).

Hjælp til enkeltudgifter
(§§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik).

Merudgiftsydelse til børn med nedsat funktions­evne
(§ 28 i lov om social service).

Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne
(§ 29 i lov om social service).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

Hjælp vedrørende samværsret

Hjælp til voksne med nedsat funktionsevne.

Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion.

Efterlevelseshjælp.

Løntilskud i fleks- og skånejob
(§§ 74, 74a, 74b og 74f i Aktivloven).

Introduktionsydelse
(i henhold til kapitel 5 og 6 i Integrationsloven).

Kolonnen "I alt" omfatter i modsætning til tidligere alle modtagere uanset alder.

Kontanthjælpsmodtagere i København
Summen "Kontanthjælpsmodtagere i alt" er alle de personer, der har været i berøring med kontant­hjælp.

Pensioner
(til top)
Tabellerne er udarbejdet på grundlag af det fælles kommunale system for sociale pensioner og Københavns Kommunes personregister. Opgørelsen omfatter modtagere af pension i januar 2006 med bopæl i Københavns Kommune pr. 31.12.2005.

For at få tilkendt pension skal man opfylde nærmere angivne betingelser om dansk indfødsret og bopælstid.

Modtagere af førtidspension efter køn og alder

Førtidspension kan ydes til personer mellem 18 og 66 år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat på grund af fysisk/psykisk invaliditet eller af sociale årsager. Med virkning fra 1. januar 2003 blev der indført en ny førtidspensionslovgivning.

Personer, der har fået tildelt en førtidspension før denne dato, er omfattet af den gamle ordning, hvor der er 4 pensionstyper: almindelig, forhøjet almin­delig, mellemste og højeste førtidspension. De, der har fået tildelt førtidspension fra 1. januar 2003, er omfattet af den nye førtidspension, hvor der kun er én type førtidspension.

Modtagere af folkepension efter køn og alder

Folkepension kan ydes til alle, der er fyldt 67 år.

Personer, der fylder 60 år efter den 1.7.1999, kan få udbetalt folkepension fra det 65. år.

Indkomsterstattende ydelser 
(Statistikken er ophørt - sidste opgørelsesår er 2007)
 (til top)
Talene viser antal helårsmodtagere af indkomsterstattende ydelser i opgørelsesåret og kilden er Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik.

Den sammenhængende socialstatistik er en årlig opgørelse over personer, som har modtaget indkomsterstattende ydelser.

De indkomsterstattende ordninger har til formål at sikre opretholdelsen af personens/familiens økonomiske grundlag, når der indtræffer indkomstbortfald som følge af ledighed, sygdom, invaliditet og alderdom mv. Ordningerne vedrører en personkreds, som varigt eller midlertidigt er uden beskæftigelse. I princippet tilhører således alle ordninger, som sigter mod at udgøre det samlede økonomiske grundlag i mangel af indkomst, statistikkens område, hvorimod en række supplerende tilskudsordninger, som fx børnefamilieydelse og boligstøtte, falder udenfor.

Populationen er afgrænset til personer der ultimo året var 18 år og derover.

Definitioner

Dominerende ydelse
Da en person i løbet af et kalenderår kan modtage flere former for indkomsterstattende ydelser, anvendes begrebet dominerende ydelse for den ydelse inden for kalenderåret, der har været dominerende med hensyn til varighed.

Følgende ydelser indgår i statistikken:

Varige ydelser:
  • Folkepension (Fra 2005: 65 år+)
  • Førtidspension
  • Efterløn/overgangsydelse


Midlertidige ydelser:

  • Arbejdsløshedsdagpenge
  • Sygedagpenge
  • Barselsdagpenge
  • Kontanthjælp
  • Revalidering
  • Kommunal aktivering
  • AF-aktivering
  • Ledighedsydelse (2001- )
  • Orlovsydelser


Generelt gælder, at der som indkomsterstattende ydelser kun henregnes ydelsesarter, der direkte udbetales til modtageren af ydelsen. Ydelser i form af løntilskud til arbejdsgiver i forbindelse med jobtræning indgår således ikke.

Nogle ydelser, som traditionelt henregnes til de indkomsterstattende ydelser, findes dog ikke (endnu) tilgængelige i form af grunddata på personniveau. Blandt de varige ydelser drejer det sig om aftalemæssige pensionsordninger på arbejdsmarkedet (via pensionskasser mv.), og blandt de midlertidige ydelser er det især dagpenge udbetalt af arbejdsgiveren i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Opgørelserne omfatter heller ikke SU (Statens Uddannelsesstøtte), og tjenestemandspensioner.

Statistikken er således ikke fuldt dækkende, men de ydelser, som er med i den sammenhængende socialstatistik, udgør den helt overvejende del af samtlige udbetalte indkomsterstattende ydelser.

Helårsmodtagere

Helårsmodtagere er et volumenmål beregnet som modtagernes samlede varighed i dage i året divideret med 360.

F. eks. indgår en person, der har modtaget ydelser i 90 dage i antal helårsmodtagere med 90/360 = 0,25 helårsperson. En anden person har modtaget ydelser i 270 dage omregnes på tilsvarende vis til 0,75 helårsperson. Tilsammen udgør de 1 helårsperson nemlig 0,25 + 0,75.

Oprindelsesland

Vestlige lande omfatter indvandrere og efterkommere fra alle EU-lande pr. 1.5.2004, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Fra 2005 er vestlige lande inkl. Rumænien og Bulgarien.

Ikke vestlige lande omfatter indvandrere og efterkommere fra alle øvrige lande

(til top)


 
Sidst redigeret 06/12 - 2011
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212