Beløbene indeholder ligningsmyndighedernes eventuelle ændringer.Den skattepligtige indkomst er defineret af skattemyndighederne og fås som bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den særlige pensionsopsparing og ligningsmæssige fradrag (bortset fra ejendoms- og virksomhedsunderskud, som i forvejen er indregnet i bruttoindkomsten).Familie- og husstands indkomsten fås som summen af de enkelte familie- husstandsmedlemmers indkomster. Skattepligtige personerSkattepligtige personer omfatter alle personer, som er fuldt skattepligtige i Danmark, og som er skatteansat for hele året; personer, som er indvandret, udvandret eller afgået ved døden i løbet af året, er således ikke medregnet.I opgørelsen efter løn og alder er kun medtaget skattepligtige personer der ved årets udgang er 15 år og derover.I husstandsopgørelsen medtages indkomsten for alle skattepligtige personer uanset alder.Familier og husstandeEn familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer, der beskrives i det følgende.Der er to hovedgrupper af familietyper:
Enlige omfatter voksne med eller uden hjemmeboende børn under 25 år, hvor den voksne ikke indgår i nogen parfamilie.En parfamilie består af to voksne personer, der udgør et par, samt parrets eventuelle hjemmeboende børn under 25 år. Både fællesbørn og særbørn regnes med. Der er følgende fire typer af parfamilier:
Familier uden mindst en voksen, der har været fuldt skattepligtig både ved starten og slutningen af året, medtages ikke i de offentliggjorte tabeller.
En husstand omfatter en eller flere personer, der bor på samme adresse. Alle personer på adressen regnes med til husstanden uanset familieforhold. En husstand består af en eller flere familier.