Beboede boliger efter boligens art og antal familier (til top)Tabellen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Definitionerne på familietyperne er beskrevet under tabellen "Familier efter familietype og antal børn". For hver bolig er optalt antal familier i boligen. Familier er opdelt i henholdsvis enlige, par og en familie med voksne hjemmeboende børn. Sidstnævnte bliver i den almindelige familiestatistik betragtet som to eller flere familier, idet børn over 18 år betragtes som en selvstændig familie. Ejerboliger omfatter boliger, der bebos af ejer. Privatudlejning omfatter boliger, der ejes af privatpersoner, aktieselskaber og lignende, og som er registreret udlejet.Boliger efter ejerforhold og areal (til top)Boliger i ejendomme, der ejes af privatpersoner, aktieselskaber, selvejende institutioner og lignende, er opdelt i henholdsvis ejerboliger og privat udlejning. Til privat udlejning er regnet de boliger, der pr. januar er registreret udlejet.Bygningsareal efter anvendelse (til top)Opgørelsen omfatter alle bygninger, inkl. mindre bygninger som carporte og udhuse.En bygning er en sammenhængende bebyggelse opført af ensartede materialer og med nogenlunde samme antal etager. Bygningen registreres efter den anvendelseskategori, der udgør det største antal m2 i bygningen.Bebygget areal er stueetagens areal målt til ydersiden af ydervæggene.For bygninger, hvor etagerne arealmæssigt afviger fra hinanden, angives arealet af den største etage. Kælderetagen registreres særskilt.Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke. Såfremt sådanne arealer er lukkede, medregnes arealet.Arealer af porte, luftsluser o.lign. medtages til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver.Arealet af garage, carport eller udhus, der udgør en del af bygningen (inden for bygningens ydervægge og under samme tag) medregnes ligeledes.Bygningsareal er summen af etagernes arealer inkl. stueetagens areal og areal af evt. mansardetage, men ekskl. areal af kælder og tagetage. Som grundlag for etagernes størrelse anvendes det bebyggede areal.I arealet indgår arealer af porte, luftsluser o.lign.Derimod medregnes ikke arealer af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier.Tagetageareal er arealet af tagetage, der er udnyttet eller kan udnyttes til beboelse eller erhverv.Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de begrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5 m over gulvplan.Kælderareal er arealer, i den eller de etager, der ligger under stueetagen. Arealet måles til ydersiden af ydervægge.Arealet omfatter ikke krybekældre o.lign.Boligareal er den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse.Erhvervsareal er den del af bygningens areal, der anvendes til erhverv.Andet areal er arealer i bygningen, som hverken benyttes til bolig eller erhverv. Det kan f.eks. være fællesarealer til barnevognsrum, vaskekælder o.lign., der ikke kan henføres til bygningens boligenheder, og som heller ikke naturligt registreres som erhvervsareal.Desuden kan her registreres arealet af lukkede altaner og udestuer, der ikke opfylder byggelovgivningens krav til beboelse.Udnyttet tagetageareal er den del af tagetagen, der er indrettet til beboelse eller erhverv.Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de betgrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5 m over gulvplan, idet der dog fraregnes evt. skunkrum.