Vejledning til opbygning af eget interviewskema

 Vejledningen vil berøre de væsentligste punkter ved at designe et interviewskema samt gennemføre interviews.

Følgende trin i gennemførelsen af en interviewundersøgelse vil blive berørt:

1. Forberedelse af interviewundersøgelsen
2. Formålet med undersøgelsen
3. Formulering af spørgsmål  herunder lukkede og åbne spørgsmål
4. Test af interviewskema
5. Gennemførelse af undersøgelsen
6. Analyse af besvarelser
7. Vurdering af resultater
8. Præsentation af resultater

Selve arbejdet med at konstruere et interviewskema ligner på mange måder arbejdet med spørgeskemaer til skriftlig besvarelse. Derfor vil mange af de emner, der bliver berørt i denne vejledning, svare til emnerne i vejledningen til brug for at lave eget spørgeskema.
 
Yderligere information om brugerundersøgelser kan findes her: Hvem, hvad, hvor


Trin beskrivelse:
 
Trin 1 Forberedelse af interviewundersøgelse (til top)
 
Et interview kan være mere eller mindre struktureret fra en fri diskussion til oplæsning af spørgsmål og svarmuligheder. I den helt løse form består interviewskemaet kun af åbne spørgsmål, hvor svarpersonen selv formulerer svarene.
 
Interviews kan foregå som telefoninterviews, som personlige interviews eller som gruppeinterviews.
Telefoninterviews kan gennemføres med få ressourcer og over lange afstande. I interviewskemaet skal der tages hensyn til, at svarpersonen skal kunne overskue de oplæste svarmuligheder. Ligeledes bør et telefoninterview ikke være for langt.
 
Et personligt interview har den fordel, at intervieweren er ansigt til ansigt med svarpersonen. Ofte vil der skulle afsættes mere tid end til et telefoninterview. Interviewet kan gennemføres på svarpersonens bopæl, men også f.eks. på gaden, afhængig af formålet med undersøgelsen. Interviewets længde bør afstemmes efter emne og hvilke omstændigheder du vælger, men også af svarpersonernes formåen f.eks. alder.
 
I et gruppeinterview eller fokusgruppeinterview vil der være flere svarpersoner evt. også flere interviewere. Interviewskemaet vil ofte bestå af stikord, der skal sikre, at alle de ønskede sider af emnet belyses. Strukturen er løs og interviewformen stiller store krav til referenten.
 
Inden en undersøgelse sættes i gang kræves det, at der er enighed om formålet og at der skabes en bred opbakning bag undersøgelsen. Dette skal sikre tilstrækkelige ressourcer til undersøgelsen, f.eks. kræver personlige interviews ofte, at der afsættes mere tid end til telefoninterviews.
 
I en interviewundersøgelse med mange åbne spørgsmål er selve analysen vanskeligere, da svarpersoners forskellige udsagn, med valg af forskellige ord (som måske eller måske ikke udtrykker det samme), skal sammenholdes.
 
Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt at sikre sig, at et tilstrækkeligt stort antal personer er villige til at blive interviewet. I en institution vil det derfor være vigtigt at sikre opbakning fra både personale, ledelse og gerne også svarpersonerne, inden undersøgelsen sættes i gang.
 
Følgende punkter bør overvejes: 
 

• hvor mange ressourcer, både arbejdsmæssige og økonomiske, skal der bruges og hvornår?
• hvordan fordeles arbejdsopgaverne (hvem gør hvad og hvornår)?
• hvad skal undersøges?
• hvad skal resultaterne bruges til?
• hvor lang tid vil det tage at gennemføre interview-undersøgelsen?

 
Det er også nødvendigt at overveje, om svarpersonerne skal være anonyme, om en høj grad af diskretion er tilstrækkelig, eller om det ingen betydning har. Anonymitet kan være afgørende for at sikre svar, der dækker personens holdning eller vurdering, men afskærer også fra at rette henvendelse til svarpersonen f.eks. angående fejl i interviewet og nærmere undersøgelser af, hvem der har valgt ikke at ville deltage i undersøgelsen og hvorfor.

 
Trin 2 Formålet med undersøgelsen (til top)

Inden spørgsmålene til interviewskemaet formuleres, skal der være et klart og afgrænset formål med undersøgelsen. Hvilken viden vil vi gerne have, når undersøgelsen er afsluttet og hvad vil vi bruge denne viden til?
 
En god afklaring af formålet med undersøgelsen kan også hjælpe til at vælge den rigtige type af undersøgelse - spørgeskema til skriftlig besvarelse eller interviews. Når formålet med undersøgelsen er fastlagt, kan du opstille teorier og hypoteser om sammenhænge. Derefter kan du opstille de relevante spørgsmål og finde de rette formuleringer.

 
Trin 3 Formulering af spørgsmål (til top)

Som før nævnt kan et interview have en fast form med faste svarkategorier, der ikke adskiller sig fra et spørgeskema, som svarpersonen skal udfylde selv. Det kan også være mere løst i formen, så det helt eller delvist består af åbne spørgsmål, hvor svarpersonen frit udtrykker sin mening. Under alle omstændigheder skal interviewskemaet belyse det fastlagte formål, det må ikke være ledende, og det skal kunne engagere svarpersonerne, så de får lyst til at medvirke.
 
Spørgsmål:
Når der formuleres spørgsmål, bør følgende regler overholdes: 
 

• Spørgsmålene skal være korte og klare, så alle forstår dem på samme måde. Et eksempel på uklar formulering: Hvorfor foretrækker De Stimorol ? – her kan spørgsmålet opfattes som hvilken egenskab, man foretrækker ved produktet f.eks. smagen, men spørgsmålet kan også fortolkes som, hvordan kendskabet til produktet er opnået, f.eks. fordi en bekendt gjorde opmærksom på produktet.
• Spørgsmålene skal være entydige, dvs. kun indeholde ét spørgsmål, så du nøjagtig ved, hvad svarpersonen har svaret på.
• Spørgsmålene skal stilles, så svarpersonen ikke skal "gætte" på svaret. F.eks. "Tror du, der ville komme flere gæster, hvis vi serverede løg i stedet for rødbeder".
• Spørgsmålene bør være neutrale og ikke ledende.
• Undgå at have benægtelser i spørgsmålene.
• Undgå fagsprog, slang og forkortelser. Benyt de mest almindelige ord og udtryk.

(til top)
  
Spørgsmål kan opstilles som enten lukkede eller åbne spørgsmål:
 
Lukkede spørgsmål er spørgsmål, hvor svaralternativerne er formuleret på forhånd. Eksempler på lukkede spørgsmål er: 

 

• Spørgsmål med faste kategorier, hvor der f.eks. sættes kryds ud for det felt, der passer.
  
  Eksempel: Har du cyklet i dag?
  
  Ja
  Nej
  
• En svarskala, hvor der markeres efter en skala, der f.eks. går fra god til dårlig. 
  
  Eksempel: Hvordan var din cykeltur?
   
  Meget god
  God
  Hverken god eller dårlig
  Dårlig
  Meget dårlig

 
Åbne spørgsmål er spørgsmål, hvor svarpersonen selv formulerer sit svar.
 
De lukkede spørgsmål giver mulighed for at sammenligne svarene, og de er nemme at bearbejde statistisk. Besvarelserne af åbne spørgsmål er ofte meget forskellige og svære at fortolke eller sammenligne med andre svarpersoners udsagn. Åbne spørgsmål giver til gengæld ofte en dybere indsigt i problemstillingen.
 
Da det er nemmere at have med lukkede spørgsmål at gøre, kan det anbefales, at du gennem interview i en forundersøgelse spørger ind til et givet problem. Derved kan det ofte lade sig gøre at finde den rette formulering af spørgsmål og svarkategorier, så spørgsmålet kan "lukkes".
 
Alt efter formålet med undersøgelsen kan man afdække bestemte kendetegn ved svarpersonen. Det er bl.a. muligt at få information om svarpersonens:
 
1. baggrund
2. adfærd
3. viden
4. holdninger.
 
Ad 1. Baggrundsspørgsmål indeholder oplysninger om den enkelte svarperson f.eks. alder, køn, beskæftigelse m.v. For at finde de relevante baggrundsspørgsmål er det nødvendigt at finde ud af, hvad der kan tænkes at påvirke svarpersonens svar på det undersøgte område.
 
Ad 2. Adfærdsspørgsmål kan afdække vaner, gøremål og enkelthandlinger.
 
Ad 3. Vidensspørgsmål kan afdække svarpersonens informationsniveau, kundskaber, erfaringer og færdigheder.
 
Ad 4. Holdningsspørgsmål kan give information om, hvordan svarpersonen vurderer en situation med hensyn til f.eks. prioriteringer eller holdninger, for eller imod, tilfreds eller utilfreds. Ofte vil det være en fordel at spørge ind til, hvor "stærk" svarpersonens holdning er, da der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem holdning og adfærd. Et eksempel kan være, at langt de fleste umiddelbart vil sige, at det er forkert at gå over for rødt lys i fodgængerovergange. Fakta er, at mange alligevel går over for rødt lys.
 
Svarkategorier:
Vælger du bestemte svarkategorier i dit interviewskema, er det vigtigt, at antallet af svarmuligheder er overskueligt for svarpersonen. På den anden side kan for få svarmuligheder få svarpersonen til at føle, at han tvinges til at svare noget, der ikke helt dækker hans mening. Desuden bør svarkategorierne ikke påvirke svarene i bestemte retninger. Et eksempel er, at der er flere muligheder for at svare positivt end negativt.
 
Spørgeskemaer, der kun opererer med svarkategorier, hvor man erklærer sig enig eller uenig, har også en tendens til at påvirke svarene. Et eksempel hvor det er meget svært at være uenig kan være spørgsmålet: "Institutionens arbejde bør tilrettelægges, så alle har mulighed for udfoldelse".
 
Ved opstilling af faste svarkategorier bør du huske: 
 

• Svarkategorierne skal være udtømmende, så alle har mulighed for at svare det de mener.
• Svarkategorierne skal være gensidigt udelukkende. Hvis der kun ønskes en markering, må svarpersonen ikke med rimelighed kunne give flere svar til samme spørgsmål. Dette problem kan ofte klares ved at omformulere spørgsmålene.
• Svarkategorierne bør være overskuelige, så alle svarmulighederne har samme mulighed for at blive valgt.
• Der skal være lige mulighed for at svare positivt og negativt, og der bør i de fleste tilfælde være mulighed for at være neutral.
  Nogle spørgsmål er kun relevante for en del af svarpersonerne. Tilføj da en svarkategori "ikke relevant".
  Overvej ved det enkelte spørgsmål om svarpersonen skal have mulighed for at slippe for stillingtagen ved at svare "ved ikke".

Trin 4 Test af interviewskema (til top)

Alle interviewskemaer bør testes, før de anvendes i en undersøgelse. Testen bør omfatte nogle få personer og skal afdække følgende område:
 
• Er de enkelte spørgsmål forståelige, eller opstod der tvivl ved nogle spørgsmål?
• Er interviewets længde passende?
• Er svarmulighederne tilstrækkelige?
• Er der en naturlig sammenhæng igennem hele spørgeskemaet?
• Mangler der nogle spørgsmål?
• Er der spørgsmål, hvor svarpersonen kommer i unødig tvivl om, hvad han vil svare?
 
En god test kan bevirke, at der ikke rettes i skemaet, mens undersøgelsen er i gang.

 
Trin 5 Gennemførelsen af undersøgelsen (til top)

Ved gennemførelse af interviews er der visse regler, der bør overholdes.
 
En interviewer må ikke påvirke svarene. Det er vigtigt, at spørgsmålene læses, som de står i interviewskemaet. Giv ikke udtryk for egne meninger om emnet. Hvis svarpersonen ikke svarer entydigt, så gentag spørgsmålet, nøjagtigt som det står skrevet. I et løst struktureret interview kan intervieweren bede svarpersonen om at gentage sit svar eller evt. uddybe sit udsagn.
 
Gæt aldrig på, hvad svarpersonen mener – gentag spørgsmålet og skriv svaret ned nøjagtig, som svarpersonen udtrykker det.
 
Tal tydeligt og anvend ikke fagudtryk m.v., så forklaringer og dermed fortolkninger af spørgsmål undgås.
 
Aftal tidspunkt for interviewet, hvis det er muligt, derved undgås tidspres for begge parter og evt. forstyrrelser kan minimeres.

 
Trin 6 Analyse af besvarelser (til top)

Lukkede spørgsmål:
Når undersøgelsen er afsluttet, skal svarene systematiseres og analyseres. Ofte vil dette kunne gøres på samme måde, som ved et spørgeskema, der er udfyldt af svarpersonen.

Åbne spørgsmål:
I de løst strukturerede interviews kan det anbefales at læse besvarelserne grundig igennem for at finde fællestræk i besvarelserne. Herefter kan svarene sorteres efter emne eller ord. Ordene skal udtrykke noget karakteristisk, der er interessant for undersøgelsen. Et eksempel kan være en interviewundersøgelse om holdningen til rygning. Her kunne det tænkes, at ord som sundhed, økonomi, penge m.v. vil indgå i besvarelserne. De enkelte emner eller ord kan så tildeles et nummer som anføres i margenen. ( sundhed = 1, økonomi = 2 mv.). Herefter kan de enkelte udsagn adskilles efter emne ved hjælp af de tildelte numre og analyseres. Bearbejdning ved hjælp af denne metode kan bedst ennemføres i et tekstbehandlingsprogram, hvor der er mulighed for at "klippe og klistre".

 
Trin 7 Vurdering af resultaterne (til top)
 
Tilbøjeligheden til at svare vil naturligvis afhænge af mange forhold, men især valget af emne, population og undersøgelsesform. Hvis der på forhånd, er udvalgt et bestemt antal personer, eller målgruppen er naturligt afgrænset, kan du beregne en svarprocent. Ved undersøgelser, der er mere analytiske (med mange åbne spørgsmål), er svarprocenten ikke så afgørende.
 
Svarprocent = (antal udførte interviews)/ (antal mulige interviews) x 100
 
Svarprocenten bør være 60 til 80 pct. Over 80 pct. er meget flot. Er svarprocenten for lav, anbefales det at forsøge at overtale flere til at medvirke i et interview. Ved lav svarprocent bør du være påpasselig, når resultaterne anvendes. Hvis det er muligt, kan du undersøge, hvilke grupper af svarpersoner, der ikke har medvirket i undersøgelsen. Et eksempel kan være, at du ved, hvor mange personer spørgeskemaet er sendt til inden for aldersgrupperne "20-24 år", "25-29 år" og "30-34 år" og at du bagefter kan tjekke, hvilken aldersgruppe der har svaret. Hvis analysen viser, at det er gruppen "20-24 år", der har en særlig lav svarprocent, kan der tages forbehold i analysen for denne gruppe. 

 
Trin 8 Præsentation af resultater (til top)

Resultaterne af analysen skal bruges og præsenteres for de relevante personer. Dette kan gøres på mange måder afhængig af undersøgelsens art og hvem der har lavet undersøgelsen.
 
Vær opmærksom på, at svarpersonerne ofte forventer at høre om undersøgelsens resultater og også har et vist krav på det, da de har medvirket i undersøgelsen. Ligeledes kan iværksættelsen af en brugerundersøgelse skabe forventninger om fremtidige ændringer. Vær derfor klar til at informere og anvende resultaterne af undersøgelsen.