Flådemagt og livlig handel

I slutningen af 1700-tallet holder Danmark sig uden for de verserende krige i Europa og Amerika. Landet er en af verdens største flådemagter og kan beskytte sin handel. Eksotiske varer fra hele verden og fra Danmarks små kolonier i Indien, Afrika, Vestindien og Nordatlanten fylder de mange nye pakhuse langs havnen. Økonomien blomstrer. Et bankvæsen bliver grundlagt for at betjene de nye rige handelshuse, hvis ejere bygger store palæer i byen og landsteder i Nordsjælland.

Langsomt ændres magtforholdene i byen. De nye velhavende borgere vil have del i den politiske magt. De anser sig selv som mere "nyttige" samfundsborgere end den gamle adel. Der bliver nu udgivet aviser og dannet videnskabelige selskaber, kulturelle foreninger og kaffestuer, hvor det nye borgerskab bl.a. diskuterer det urimelige i den gældende samfundsorden. Staten anser de nye mødesteder som meget samfundstruende. Men den franske revolution i 1789 får dog ikke øjeblikkelige følger i Danmark. Tværtimod slutter borgerskabet loyalt op om kronprinsen, den senere Frederik VI.

Katastrofernes tid
Til gengæld rammes København af nye katastrofer. I 1794 brænder Christiansborg og året efter store dele af den øvrige by. Byen bliver genopbygget i klassicistisk stil, og husene får afskårne hjørner, så brandsprøjter og anden færdsel kan passere.

Under Napoleonskrigene ser englænderne det neutrale Danmarks store flåde som en trussel og angriber København i to omgang: Første gang i 1801 med et søslag på Reden ud for København. Næste gang i 1807, hvor København udsættes for historiens første terrorbombardement mod en civilbefolkning. Englænderne bortfører den danske flåde og sikrer sig dermed det absolutte herredømme på havene.