Demokratiet i København og byens styre er historisk og tæt forbundet med byens status som Kongens København og behovet for at forsvare byen. Gennem mange år dikterer kongen og centralforvaltningen enerådende byens udvikling. Med det stigende folketal i 1800-tallet og byens industrialisering kommer handels- og erhvervsinteresserne i opposition til den stramme statsstyring af byen. I 1840 dannes Borgerrepræsentationen, der vælges af og blandt byens største skatteydere. I 1857 får København sin egen forfatning, der med få ændringer har været gældende helt frem til i dag. I 1908 får kvindelige skatteydere i København kommunal valgret. I dag har alle myndige borgere over 18 år stemmeret. De demokratiske spilleregler ændres i takt med tidens behov, og i disse år er Københavns bystyre under forvandling. Fra 1998 er byens styreform blevet ændret, så den nu svarer til den kommunale administration i resten af landet. Magistratsstyret med 7 borgmestre er ændret til et udvalgsstyre, hvor udvalgene svarer til den politiske sammensætning af Borgerrepræsentationen. Med ændringen ligger beslutningskompetencen i udvalgene i stedet for hos Magistraten. Det betyder, at de 55 folkevalgte borgerrepræsentanters indflydelse er styrket. Den ny styreform har også medført en ændret opgavefordeling, så udvalgene nu varetager de opgaver, der bedst løses i en sammenhæng. For eksempel dækker Uddannnelses- og Ungdomsudvalget i dag de opgaver, som før var lagt ud til fire forskellige borgmestre og magistratsafdelinger. Københavnerne skal være med til – også i lokalområderne – at afgøre, hvordan byen skal udvikle sig, og hvordan den kommunale service skal leveres. Derfor arbejdes med nye former for nær- og hverdagsdemokratiske dialogformer, og avanceret IT-anvendelse er et nøgleværktøj i dialog og servicegivning.
