Hvad laver man som klagesagsbehandler?Vi modtager klager over p-afgifter og hjælper folk med hvilken dokumentation, der er nødvendig, fx fra et værksted.
Får I mange klager? Vi har nok at lave i vores afdeling, men det er faktisk under 10%, der klager over en p-afgift. Der er så nogen, der tror, at vi afviser alle klager. Det gør vi ikke. Alle får en seriøs behandling. Andre tror vi tager os af p-huse og p-kældre, men det er andre parkeringsvirksomheder.
Hvad laver I i Kundeservice?Vi taler mest i telefon og svarer på e-mails. Vi hjælper folk med licenser, spørgsmål om p-afgifter, parkeringsregler og p-zoner. Hvis folk spørger, siger jeg, at jeg sidder i Center for Parkerings administration - ellers tror folk, man er p-vagt, men vi laver jo meget andet.
Hvad er det bedste ved dit job?Det er det personlige præg, man kan sætte på den oplevelse, man giver andre. Der er stor forskel på at tale med unge og ældre mennesker, og så gælder det om at indstille sig på deres bølgelængde. Udviklingen af it-systemer gør også, at vi bedre kan servicere folk og tilbyde dem flere alternativer. Sure kunder der ringer, og tror vi er meget bureaukratiske, bliver som regel glade, når de oplever, hvor nemt vi kan hjælpe dem med de fleste ting.
P-vagterne holder også øje med, om der sker noget mistænkeligt i byen, som fx indbrud i bilen. De fleste vagter kan ligeledes træde til med førstehjælp. Sidste år reddede to p-vagter en mands liv, da han fik hjertestop. Så tøv ikke – spørg p-vagten, vi hjælper gerne.
P-vagterne deltager også til tider i forskellige tv-udsendelser. De har fx været med i nyhedsudsendelser og underholdningsshows. Gennem vores deltagelse håber vi at sikre større forståelse for vores arbejde.