Fakta om kommunen
 
 
Foto af mennesker i København

Kvalitetsstyring

Certificering af Københavns Kommunes kvalitetssystem

Da amterne blev nedlagt i januar 2007, vedtog Folketinget en lov om, at kommunerne skulle etablere et kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet.
 
Systemet skal årligt bedømmes af et uvildigt akkrediteret certificeringsorgan, og første certificering skulle ske inden 1. januar 2010.
 
Københavns Kommune blev certificeret første gang den 1.9.2009.

Formålet med loven var at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen, samt at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen.


Om kvalitetsstyringssystemet

Systemet består af en kvalitetshåndbog, der giver en overordnet beskrivelse af systemet samt en række procedurer.
 
Procedurerne beskriver de generelle administrative arbejdsgange og de konkrete faglige arbejdsopgaver for de forskellige typer sagsbehandling på natur- og miljøområdet.
 
Der kan komme flere procedurer med tiden, hvis der kommer nye typer sager.


Kommunens kvalitetspolitik- og mål

Københavns Kommune har vedtaget følgende kvalitetspolitik- og mål:
 

Kvalitetspolitik

Kommunen skal sikre, at borgerne og virksomhederne
 

  • hurtigt kan komme i kontakt med en relevant person i forvaltningen
  • bliver mødt med ligeværdighed, tillid og respekt
  • oplever, at dialogen med sagsbehandleren er åben og engageret
  • bliver inddraget, hvor det er relevant og meningsfyldt
  • oplever kommunens kommunikation som tydelig og forståelig
  • oplever, at afgørelser er velbegrundede, gennemskuelige og dokumenterede.


Kommunen skal sikre, at sagsbehandlingen
 

  • er loyal over for kommunens politiske mål, rammer og beslutninger i almindelighed
  • foretager en koordinering med andre myndigheder i kommunen og inddrager samarbejdspartnere i det omfang, det er relevant
  • har høj faglig kvalitet, hvilket også gælder opgaver løst af eksterne leverandører
  • overholder gældende myndighedskrav på natur- og miljøområdet, og at det sker forvaltningsmæssigt korrekt
  • er effektiv, så de økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer, der er til rådighed i sagsbehandlingen, udnyttes optimalt
  • behandler ensartede sager efter de samme retningslinjer

  

Kvalitetsmål

Kommunen har opstillet følgende kvalitetsmål:

  • 80% af borgere og virksomheder opfatter vores formidling og information som tydelig og ligeværdig
  • Medarbejderne oplever, at de har de nødvendige kompetencer og værktøjer til opgaveløsningen
  • I alle sager skal det sikres, at der sker den nødvendige koordinering både mellem de relevante fagområder i kommunen, med statslige og regionale myndigheder og med andre samarbejdspartnere. 

 
 

Resultatet af evaluering af kvalitetsstyringssystemet år 2011

 

  • Københavns kommune gennemførte en intern evaluering af systemet i foråret 2011.
  • I maj måned 2011 blev der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse.
  • Det Norske Veritas udførte ekstern evaluering i juni måned 2011.

 
Hovedindholdet af evalueringerne og brugertilfredshedsundersøgelsen er, at: 
 

  • Certifikatet er vedligeholdt.
  • Der blev ikke fundet afvigelser under den eksterne audit.
  • Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen peger på, at der er sket en positiv stigning i holdningen hos borgere og virksomheder i forhold til de forskellige kontaktformer, men at der ses forbedringsmuligheder i forhold til sagsforløbet. Det kommende års initiativer vil blive rettet mod disse forbedringsmuligheder.
  • Der blev fundet ganske få afvigelser under den interne audit, som blev rettet til inden den eksterne audit. 
     

 

Ansøgning om aktindsigt

 Du kan søge aktindsigt i kommunalbestyrelsens procedurer efter de almindelige regler. 

 
Sidst redigeret 23/12 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Willy Andreæ,
Strategi og Organisation, Center for Ressourcer
Teknik- og Miljøforvaltningen
 
Tlf: 27 15 85 10
E-mail: wiland@tmf.kk.dk

 

Henvendelse Henvendelse
Center for Ressourcer
Njalsgade 15
Postboks 457
1505 København V
Tlf: 33 66 35 00
E-mail: ressourcer@tmf.kk.dk

Forvaltning: Teknik- og Miljøforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212