Københavns Erhvervsservice forvalter kommunens opgaver som vejmyndighed i henhold til lov om offentlige veje § 102. Hvis du i en kortere eller længere periode ønsker at bruge et vejareal til vareudstilling, en container, en flyttebil eller måske opsætning af cykelstativer, skal du være opmærksom på, at der er nogle regler, som skal overholdes. Dem finder du i kommunens bestemmelser om råden over vejareal.
Hvis du vil lave et arrangement, f. eks. en koncert eller en demonstration, på en vej eller i en park, skal du have kommunens tilladelse. Der gælder en række regler som du kan læse i retningslinjer for udendørsarrangementer.
Hvis du som borger eller professionel ønsker at ændre på en vej skal du læse på hjemmesiden om ændring af veje pladser og parker.
Hvis du vil klage over en afgørelse om brug af veje eller pladser, så læs mere om klager.