Midlertidig råden over vejareal

Regler, betingelser med videre for opsætning af containere, skurvogne, lifte og andet materiel på vejareal samt link til ansøgningsportal
 

 

Hvis du ønsker at opstille containere, skurvogne, lifte, stilladser og lignende på offentlig vej / privat fællesvej, skal du søge om tilladelse hos Københavns Kommune




Inden du søger, skal du have læst Bestemmelser for at opstille materiel på offentlig eller privat fællesvej 2012 version A15122011  


Alt arbejde skal udføres efter bestemmelserne i dette dokument samt efter gældende love og regler. Der er link til disse i bestemmelserne.


Tilladelsen kan ændres eller inddrages, hvis det skønnes påkrævet af overordnede hensyn, uden at Københavns kommune kan gøres erstatningspligtig.


Tilladelsen skal til enhver tid kunne fremvises på arbejdsstedet ved forespørgsel fra politiet eller anden myndighed. 


Husk, at det altid er ejeren af materiellet, der skal søge - ikke lejeren. Ejeren er nemlig ansvarlig for eventuelle skader på vejarealet i forbindelse med afmærkning og af- og pålæsning af det udlejede materiel, samt renholdelse.


OBS.
Søger du om stillads, skal tilladelse til stilladsbil søges særskilt.

Ønskes tilladelse til at råde over vejareal med lift, så vær opmærksom på, at det er arbejdssituationen når liften er i brug der skal søges om og betales for. Det betyder at der skal søges om antal kvadratmeter liften fylder med arm og kurv når den er i brug, og ikke kun selv liftens størrelse når den holder parkeret

Afmærkningsplaner


Københavns kommune har i samarbejde med politiet udarbejdet og godkendt nogle generelle afmærkningsplaner; 1.0, 1.0A, 1.1, 1.2, 1.3.  Brug en af disse planer, hvis den svarer til de faktiske forhold på stedet og husk at uploade den i ansøgningen. Hvis ingen af planerne svarer til forholdene på stedet, skal du udarbejde en konkret skilteplan for opgaven og uploade til ansøgningen.


Priser 2012


På offentlige veje opkræves en afgift for det areal der rådes over. Afgiften er pr. enhed (pr. påbegyndt 15 m2) pr. dag:

Indre by, rød zone kr. 140,00  
Øvrige by kr. 71,00   

Der opkræves for alle ugens 7 dage.

Der opkræves ikke afgift på private veje.

Afgiften opkræves altid hos ansøgeren.


Bliv oprettet som bruger


Er du ikke oprettet som bruger skal du sende en mail med oplysning om:

CVR-nr. og P-nummer
Firmanavn
Firmaadresse
Postnummer og by
samt firmaets telefonnummer

til vejforvaltning@tmf.kk.dk
 
Offentlige virksomheder skal endvidere oplyse EANnummer

Skulle du som privatperson have behov for en tilladelse skal du oplyse dit CPR-nummer.

Indsender du oplysningerne inden kl. 14:00, får du som hovedregel dit login samme dag.

Ansøg her om opstilling af materiel



Log ind og udfyld ansøgningen.


 

Vi svarer inden for 5 dage

 

Hvis din ansøgning opfylder kravene, kan du forvente, at vi behandler den inden for 5 arbejdsdage.

 
 
Henvendelse Henvendelse
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Trafik
Vejforvaltning
Islands Brygge 37
2300 København S

Postadresse
Postboks 450
1505 København V.

e-mail: vejforvaltning@tmf.kk.dk

Telefonkontakt
Tlf. 33663301

Mandag til fredag kl. 9:00 til 15:00

Sidste nyt om ansøgningsportalen


Mailsystemet virker igen. Skal du forlænge eller afmelde en sag, skal dette ske via ansøgningsportalen.


Den 26. marts 2012
På grund af en systemfejl har det i en periode været muligt at afmelde en sag med en dato bagud. Denne fejl er nu rettet. Når man forsøger at afmelde en sag bagud vil datoen altid rette sig til d.d. Det er altid muligt at afmelde en sag senere end d.d.


Den 2. januar 2012
Vær opmærksom på at betingelser og retningslinjer er revideret pr. 15.12.2011.


 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212