Rengøring indebærer fjernelse af snavs, fedt og bakteriebelægninger etc. Dette kan næsten ikke ske uden at anvende stoffer, der kan påvirke sundhed og miljø negativt. Disse bivirkninger kan undgås eller begrænses ved at følge nogle simple håndregler.Desinfektion går ud på at slå bakterierne ihjel. Det kræver skrappere midler end rengøring, hvor bakterierne blot fjernes. Desinfektionsmidler er unødvendige, hvis der blot skal gøres rent. Kun i specielle sammenhænge er der behov for desinfektion eller sterilisation.Produkttyper. Håndregler ved produktvalg:Generelt: Undgå overflødig kemi (belaster miljø og sundhed). Vælg miljømærkede produkter (Blomsten eller Svanen), det sikrer imod de mest skadelige stoffer. Husholdninger: Der er normalt kun behov for: Opvaskemidler, vaskemidler, universalrengøringsmidler og sanitære rengøringsmidler.Erhvervsmæssig rengøring (kontorlokaler etc.): Der er normalt kun behov for: Sanitære rengøringsmidler, almene rengøringsmidler og gulvbehandlingsmidler.I visse brancher benyttes der særlige midler, fx i autobranchen (fx autovaskemidler og motorrens), vaskerier, fødevare- og restaurationsbranchen og jern- og metalindustrien.Miljø og sundhed: Rengøringsmidler kan indeholde tensider/detergenter med skadelige virkninger i miljøet. Tensider skal ifølge lovgivningen være biologisk ”let nedbrydelige”, hvilket dog ikke hindrer, at visse tensider kan nedbrydes til stoffer med skadelig virkning. Se på sikkerhedsdatabladet, om produktet indeholder stoffer med faremærke ”N” eller med R-sætning R50, R51, R52 eller R53. Undgå i så fald produktet.Vær kritisk, hvis produktet ikke bærer kemisk faremærke. Det er ingen garanti for, at produktet ikke indeholder skadelige stoffer. Det fremgår dog af sikkerhedsdatabladet. Visse produkter bærer faremærket ”Xi” (lokalirriterende). Det betyder ofte blot, at produktet ikke må komme i øjnene eller på huden (fx brun sæbe eller midler til tøjvask og opvask). Brun sæbe kan eksempelvis være at foretrække til rengøring frem for produkter uden faremærke, men som alligevel indeholder skadelige stoffer.Substitution af farlige stoffer: Læs sikkerhedsdatabladet og etiketten. Brug indkøbsordningen på din arbejdsplads. Undgå følgende produkter:
Regulering: EU-forordning nr. 648 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (erstatter bekendtgørelse nr. 884 af 23. oktober 2002 om vaske- og rengøringsmidler).